HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen vi der et foredrag af lettere underholdende karakter. Efter middagen gennemføres så undervisningen efter skemaet. I skoven er vi omtrent færdige med den første etape. I næste uge begynder vi på en ny cyklesti. V i har haft en afskedssammenkomst for de elever der rejste. Det blev en meget harmonisk aften med underholdning, fællessang, mu­ sik, oplæsning af os selv. Skovfogden og aspiranten var med. Skov­ fogden holdt tale og takkede gutterne for det udmærkede arbejde der var gjort. Han traf de rigtige strenge og mente hvad han sagde. Det gjorde indtryk at få anerkendelse for arbejdet. Ellers er der ikke noget, nu går dagene og det bliver tidlig mørkt om aftenen. V i mærker også på temperaturen, at det snart er vin­ ter. 1 7 - 2 4 . oktober igg6. Alt går sin rolige gænge. Hjemme er vi snart færdige med at stryge barakkerne. V i har et mindre hold der er be­ gyndt på møbler til den nye barak, en slags plansløjd, tillempet efter den noget hårdere brug. I skoven går alt godt. På grund af fluktua­ tionen er skovholdet ikke så stort som tidligere. Lejrens samlede elev­ tal i denne uge bevægede sig fra 64 til 66. Det er mærkeligt at tilgangen ikke er større, mon man ikke kunne få fællesorganisationen - Robert Nielsen, der var heroppe med fælles­ udvalget, var jo' godt tilfreds - til at gøre noget? Nå, når blot afgangen sker på grund af arbejde, så er alt jo såre godt. I næste uge rejser ca. 10 mand. De 8 skal på højskole, og har deres papirer i orden. Det er vore bedste folk, men det er den naturlige vej, de går. Jeg har det indtryk, at den stærke svingning skyldes, at man fra elevernes side med det samme blokerer bevidstheden med, at 2 må­ neder er det normale. »Så har man lov at rejse«, siger man. Så bræn­ der det opsparede beløb i tankerne —og det er jo for de fleste en stor sum - og så vil man hjem - også for at vise sig i fagforeningen, »for ikke at blive glemt«. Og når jeg taler med gutterne, og vil have dem til at blive - ud fra de bedste hensigter så bliver jeg nemt misforstået. Som en sagde ( S .) : »Ja, det ser jo ikke godt ud at vi rejser, det er der­ for du tigger os om at blive«. J52