HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen

stadig har det sidste ord, vil det være urigtigt at undlade en fremstil­ ling af begivenhederne, fordi de er passerede. E., cyklebud, uvillig og tvær, havde flere gange været »på tværs« af økonomaen. (Også af os andre). Der har været mindre skærmyds­ ler før, men vi havde altid fået det til at glide. Da han imidlertid igen søgte at provokere spektakler frem (ved at drille et usædvanligt flinkt køkkenhold) og blev afvist, da han optrådte på svinsk og sjofel måde (han viste sjofle tegninger frem i køkkenet for at genere økonomaen), fik han anmodning om at rejse. Der blev fra enkelt side krævet elev­ rådsindgriben. Der blev holdt møde. En enkelt elev, S., var blevet »droppet« som elevrådsformand af eleverne, skulle skaffe sig platform for ny magt, førte ordet. Han krævede, at man vedtog, at der skulle ydes en gensidig undskyldning (fordi E. var blevet smidt ud af køk­ kenet). Jeg afviste. Der var kun den løsning, jeg havde anvist. Nyt møde. Vi lod dem løbe linen ud. S. talte og talte, man vedtog og stemte, sproget blev vildere og vildere. Det blev aften. E. fik lov at blive natten over, da der ikke gik tog. Næste dag gik han stille og tog del i arbejdet. Han ventede absolution. Da jeg klokken 8.30 gjorde opmærksom på, at han skulle rejse, satte han sig demonstrativt til klaveret og tampede i det. »Det er vi sgu 2 om at bestemme«. Jeg rin­ gede til betjenten. Det hjalp. Så gled E. Eftermiddagen kom. S. pøn­ sede på hævn. Han klagede over maden. Hans kammerater proteste­ rede. Jeg advarede ham mod provokationer. Nyt møde. Så foreslog han, at man skulle hjemrejse kollektivt. Ikke vedtaget. Derefter fore­ slog han, at man skulle nedlægge arbejdet på barakken. (Der var lige lagt loft på, og da det trak op til regn, skulle der tag på inden natten, da det våde træ ellers ville kvælde ud og sprænge bygningen). Heller ikke vedtaget. Jeg foreholdt eleverne, hvad københavnske aviser ville sige til en sådan situation, hvor uvillighed og obstruktion ødelagde værdier for Københavns kommune. Derpå fulgte alle eleverne ud til arbejdet uden uvilje eller vrøvl. Kun S. stod frækt grinende. Han gik nu helt amok. En af snedkerne bebrejdede ham hans dovenskab. Han blev frækkere. Så gav jeg ham ordre til at rejse næste dag. Nu brød et uvejr af skældsord (han var mælkedreng) ud over mit hoved. De andre lærere kom til. Intet hjalp. Med en brølende fræk latter gled S. Alle de andre arbejdede til kl. 4.30 og tog så i vandet. S. med. Klokken 6 forlangte en mand varmt vand i køkkenet. Da der skulle

140