HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen mangler endnu én barak (gymnastik-), men de andre er til dels fær­ dige - fra snedkerens side da. Vi er i færd med at male. 3 mand spartler og sliber, 4 mand maler. Det går dog ikke uden effektivt tilsyn. Ellers bestiller de intet, maler­ bøtterne skal holdes i orden, penslerne ligeså, og det skal siges hver dag, til hver mand, og man skal se efter, om det er gjort. Det er det nemlig ikke. Det glemmer de. Men det skrider da fremad. Vi skal have sløjdsal og badstue færdig - og vi skulle også have lokale til at undervise i. Det viser sig sikkert praktisk uigennemførligt at bruge spisestuen til undervisning uden rent undtagelsesvis. Der skal jo vaskes og gøres i stand og dækkes op og tages ud fem gange om dagen. Og der skal jo også være et sted at være for det hold, der har fritime. Vi har plantet en del birketræer, og vi får for hver barak lidt mere skik på omgivelserne. Et par mand er rejst —gået i arbejde. En er rejst fordi vist det op­ sparede beløb brændte ham i tankerne. Han angav ikke nogen grund, men herom er indsendt særlige beretninger. Der er intet passeret i ugens løb af særlige begivenheder. Pum­ pen har været i stykker, og det er svært at få afløb, da sivebrøn­ den modtager lige så meget vand som den rigtige brønd (fra neden) og derfor fyldes. Hvordan skal det mon gå, når vi skal bade. Vi venter på varmtvandsinstallationen i badebarakken. Gruekedlen er stillet op. Vi skulle efter ordre fra Folkekøkkenet købe kartofler lokalt forle­ den dag. Det er jo en kartoffelegn, vi er på. Men ingen af bønderne havde nogle. (De sælger dem alle om efteråret og køber så selv i pun- devis). Vi ringede ni steder, også til købmand, materialist og kolonial­ handel. De havde ikke 100 pund, de købte selv —i København for­ modentlig. Derefter til 2 gartnere - heller ingen. Endelig fandt vi én: han havde kartofler, mange endda. Men han var næsvis i telefonen. Vi ville sende bud - men »han ville sgu ikke skrive kvittering for 5 kroners skyld«. - Da jeg ikke kan udbetale penge uden at få bilag, så svandt også den chance. Så ringede vi til borgmesteren. Det gør man altid i sådan en lille by. —Det har vi gjort før. Han skaffede os kar­ tofler.

1 3 2