HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren bruger er så heldig at skaffe sig en karl, der er villig til at arbejde for den tilbudte (lave) løn, eller som er særlig effektiv i forhold til sin løn, f. eks. en ung dygtig karl.« Efter at have harceleret over Statistisk Departements spørgeteknik (»har De haft brug for flere folk?«) og efter at have undersøgt, om manglen var udtryk for et betalingsdyg­ tigt behov - omkring halvdelen af de adspurgte havde undladt at op­ give, hvilken løn de tilbød - og om den var ekstraordinær stor i for­ hold til tidligere, konkluderede udvalget, at på baggrund af de man­ gelfulde oplysninger kunne der kun udledes en periodisk, ubestemme­ lig arbejdskraftmangel.43 Noget ganske andet var, om landbruget i det hele taget havde haft mulighed for at få det påståede behov for ung arbejdskraft dækket. I Arbejdsløshedsrådets betænkning af 22. februar 1935 om arbejdsløs­ hedens karakter og omfang på grundlag af arbejdsløshedstællingen af 30. juni 1934 blev det med alle forbehold anført, at omkring 20.000 personer havde forladt landbruget i de 3 første kriseår (s. 16). Ikke mindst de bedre løn-, arbejds-, bolig- og fritidsvilkår i byer og køb­ stæder havde bidraget til denne afvandring. Når der samtidig var stor arbejdsløshed i byerhvervene, kunne det umiddelbart se ud som om den tilflyttede arbejdskraft vandrede direkte ind til ledigheden. Den store arbejdsløshedstælling af 30. juni 193444 tegner imidlertid et billede, der snarere tyder på, at land-arbejdskraften fandt beskæfti­ gelse, men på by-arbejdskraftens bekostning. Blandt 17.930 ledige ar- bejdsmænd - og det var i denne arbejdsløshedskasse, de tilvandrede, ufaglærte landbrugsmedhjælpere fandt optagelse - var kun 516 i al­ deren 18-24 år med oprindelig beskæftigelse i landbruget. Tallet re­ duceres til ca. 250 ved at fratrække familieforsørgere (de var ikke ef­ terspurgte) samt de, der kun havde været kortvarig arbejdsløse inden for de sidste 2 år.45 Skulle landbruget have haft dækket det opgivne behov på over 7.000 unge, måtte det altså appellere til andre arbejds­ løshedsplagede erhvervsgrupper. At noget sådant skulle kunne lykkes, forekommer ikke umiddelbart realistisk. Ikke desto mindre viste det socialministerielle udvalg sin velvilje ved at foreslå, at der i tilknytning til ungdomsarbejdsløshedsforanstaltningeme skulle være landbrug, for dermed at stimulere interessen for dette fag.46 Uden en samtidig for­ bedring af løn-, arbejds- og boligforhold var ønsket om at vende strømmen fra land til by dog ikke meget bevendt. 8