HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen

tagelse af standpunkter og ordvekslinger fra året forud.42 Regeringen bad om en tre-årig forlængelse frem til 3 1. marts 1938, dels under indtryk af den mangedoblede udnyttelse af 1934-loven, dels for mere effektivt at kunne imødegå kritikken af planlægningsproblemer for­ bundet med den hidtidige år-for-år lovgivning. Ved udgangen af januar 1935 havde 36 initiativtagere fået bevil­ get tilskud på kr. 725.000, mens antallet af beskæftigede var bragt op på 17-1800, en tredobling i forhold til 1933-34, men stadigvæk be­ skedne 10 % af samtlige unge arbejdsløse. Resultatet var nedslående, og at socialministeren havde sine tvivl m. h. t. at vende udviklingen fundamentalt fremgår af, at der til de kommende år kun ansøgtes om 4 millioner kr., mens 1933-loven som bekendt var beregnet at ville koste 3 millioner. Med andre ord skønnede Steincke, at omkring 25 % af de ungdomsledige fremtidigt ville benytte sig af ordningen. Mere interessant end at gentage argumenter og modargumenter fra denne debat, er det at se på den af Venstre med stigende styrke frem­ førte foreteelse, at landbruget manglede arbejdskraft. Det var altså meningsløst at sætte de unge i gang med at anlægge kælkebakker og soppebassiner - partiets foretrukne eksempler - , når de let ville have kunnet finde beskæftigelse ved landbruget. For at kigge påstanden nærmere efter i sømmene bad socialmini­ steren i september 1935 Statistisk Departement om at foretage en op­ gørelse over landbrugets utilfredsstillede behov for fremmed arbejds­ kraft. Ligeledes nedsattes der i juli 1936 et udvalg til at kulegrave spørgsmålet. Til syvende og sidst var der jo her tale om et alvorligt angreb på den samlede arbejdsløshedslovgivning. - Departementet nåede frem til, at der i første halvdel af 1935 havde været et udæk­ ket behov på næsten 25.000 personer: karle, piger og daglejere. Heraf faldt over 7.000 på karle i alderen 17 -2 1 år. Til dette overraskende tal stillede udvalget det mere end akademiske spørgsmål, om det an­ førte behov nu også svarede til manglen på arbejdskraft. »De aller­ fleste landbrugere . . . vil altid have en række arbejder af forskellig art, som de nok kunne tænke sig udført, såfremt de kunne skaffe sig den dertil fornødne arbejdskraft til en løn, der kunne dække arbejdets værdi. Der findes derfor altid et vist latent behov efter arbejdskraft, som ikke bliver effektivt til de gældende lønninger og kun får betyd­ ning, hvis lønningerne var noget lavere, eller hvis pågældende land­

1 1 2