HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen og bad den 15. oktober i sin fremlæggelsestale om en forlængelse frem til 3 1. marts 1935.40 Undervejs i rigsdagsdebatten blev der givet en del bud på årsa­ gerne til det mistrøstige resultat. Regeringspartierne kunne ikke se ret­ tere, end at Venstres afvisende holdning bar en væsentlig del af skyl­ den. Hvor dette parti havde det politiske flertal i sogne- og købstad- kommuner - for sognekommunernes vedkommende var det den alt­ overvejende del havde man dér formentlig indtaget samme kølige attitude. Julius Bomholt beklagede, at man i den kommunale forvalt­ ning ikke havde særlige arbejdsløshedsudvalg og mente iøvrigt, at statstilskuddet på 2 kr. var for ringe til at dække udgifterne til kost, logi og pædagogisk medhjælp. Hvad angik de mindre kommuners indkvarteringsproblemer, anså han disse løst gennem den stedfundne praksis, at deltagerne fik udbetalt et beløb som kompensation for at blive boende hjemme. Derimod måtte der sættes ind med tilskud til startomkostninger, anskaffelse af arbejdsredskaber, rejse- og beklæd­ ningshjælp. De unges påklædning havde hverken svaret til årstidens eller arbejdets krav. Heller ikke den konservative Bindslev var i tvivl om Venstres rolle som Priigelknabe, men fremførte herudover den nærliggende und­ skyldning, at Socialreformens indkøring havde tæret hårdt på kom­ munernes arbejdskraft. Små kommuner med f. eks. 10 - 15 unge le­ dige gad ifølge Bindslev ikke tage noget initiativ, men holdt sig i ste­ det »indenfor Socialreformens rammer«, hvilket var en diplomatisk omskrivning for at udbetale socialhjælp. På denne baggrund slog han til lyd for, at staten skulle træde aktivt til som foretager. Sluttelig var han skuffet over, at Konservativ Ungdom i modsætning til D.s.U. ikke havde vist sagen interesse. Venstre, som under 1. behandling havde været imødekommende, valgte efter udvalgsarbejdet at gå i opposition endnu engang, et for­ hold, der sammen med et forslag om at nærme sig en tvungen ord­ ning, i nogen grad afsporede debatten og camouflerede, at partiet satte fingeren på flere af lovens ømme punkter. Søren P. Larsen var ikke fri for at ironisere over de udførte arbejder —»anlæg af soppe- pladser, anlæg af kælkebakker, som der for resten ikke har været me­ gen brug for i denne vinter, og sligt« - og anså det i tilknytning hertil nødvendigt at indskærpe arbejdets produktive art. I samme åndedrag

1 0 8