HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen nationalistisk tilsnit og mente iøvrigt, at det ville blive svært at finde egnede arbejdsopgaver, der ikke konkurrerede med normal beskæfti­ gelse. I modsætning til sine ordførerkolleger ønskede han at omgå problemet ved at iværksætte omfattende statsarbejder til tarifløn. Sin mæglerrolle tro havde den radikale regeringspartner gerne set enighed blandt de fire gamle partier, men Venstre var ikke til at rokke fra sin modvilje mod nye udgiftskrævende love så tæt på Social­ reformen. For at tilfredsstille de konservative udgik bestemmelsen om deltagernes medvirken i ledelsen. Dog ville man ikke modsætte sig, at den rent faktisk fandt sted! Hovedsagen var tilsyneladende at undgå en kodificering af en gryende begyndelse til elevdemokrati. En ny folkeskolelov var jo i anmarch. Med støtte fra Det konservative Folkeparti vedtoges loven den ig. maj 1933. I den hensigt at reklamere for den nye lovs eksistens og muligheder udarbejdedes i Socialministeriet et cirkulære, der på enkelte punkter gav en uddybende fortolkning af paragrafferne.34 Blandt de 18-22 årige skulle der i særlig grad tages hensyn til dem, der efter udstået læretid eller særlig uddannelse var blevet arbejds­ løse. Og da deltagerne under opholdet modtog kost, logi og et min­ dre beløb til personlige udgifter, måtte det p. gr. a. lommepengenes størrelse (omkring 50 øre pr. dag) være en normal forudsætning, at der kun beskæftigedes personer uden forsørgerpligter. Det indskærpe­ des, at foranstaltningernes varighed ikke burde gå under 4 måneder, og at såvel tilmelding som fratræden var ganske frivillig. Bortgang i utide måtte ikke få nogen understøttelsesmæssige konsekvenser. Ved at henvende sig til Arbejdsdirektoratet kunne interesserede kommuner eller foreninger få oplyst navn, køn, ægteskabelig stilling og faglig baggrund på potentielle deltagere.30 Ministeriet udbetalte månedsvis bagud 2 kr. pr. mand pr. dag, men herudover var der ikke noget at hente med hensyn til etableringsudgifter eller driftsunderskud. Hvad angik udlån af militære barakker, tæpper, indbo o.s.v. var cirkulæret lidet imødekommende, en afspejling af forsvarets negative svar på So­ cialministeriets forespørgsel. Ved sin understregning af den faglige uddannelse og ikke-forsørger- status som forhold, der skulle tages hensyn til, var cirkulæret i realite­ 104