HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

94

AUGUST WIEMANN ER IKSEN

Sammenfatning. Aftenskolesystemets afskaffelse blev først debatteret af folk uden til­ knytning til det kommunale skolevæsen i midten af 1850’erne.64 Beslutningen herom var dog taget på ansvarligt hold langt tidligere og havde tilknytning til skabelsen af den nye administration, som blev resultat af anordningen af 1844. Havde sognekommissionernes, den gamle skoledirektions og kancelliets indbyrdes modstridende op­ fattelser af aftenskolesporgsmålets løsning udviklet sig til en gordisk knude, så havde den nye administration hugget denne over. Selv om aftenskolesystemet fra 1834 var erkendt som et onde, havde det skor- tet på muligheder for at komme dette onde til livs. Disse muligheder blev skabt i og med, at skolevæsenets organisation blev omordnet og bureaukratiseret. Den afgørende beslutning om indskrænkning og afskaffelse af aftenklasserne synes at være truffet allerede i 1845. Meget tyder på, at valget af Borgen, med de praktiske erfaringer fra det københavn­ ske skoleliv, har haft afgørende betydning herfor, og at dette valg har været noget heldigere, end Kyrre giver udtryk for.05 Spørgsmålet er, om ikke de grundtvigianske forestillinger, som Kyrre gerne havde set anvendt som grundlag for det københavnske skolevæsens udvik­ ling, netop på grund af deres gammelliberale præg, havde vist sig ude af stand til at løse aftenskoleproblemet. Også Stenersen Gads virke spillede en væsentlig rolle i det afgørende beslutningsmoment. Indskrænkningen af aftenklassernes antal foregik ved en gradvis stramning af betingelserne for adgangen til aftenskolen. Forst ved aftenklassernes udelukkelse fra Den Forenede Friskole, dernæst ved en ændring af de faktisk aldersbetingede kvalifikationskrav (I.U.- klassen til 4. klasse) og endelig ved den snævrere tolkning af anord­ ningens krav om arbejde om dagen. I argumentationen for disse indsnævringer i adgangsmuligheden henviste direktionen på den ene side på typisk bureaukratisk vis til en række skoleteknisk set uhen­ sigtsmæssige forhold, så som den fordærvelige strømning frem og til­ bage mellem de forskellige klassetyper o. s. v. På den anden side henviste ledelsen også til mere »politiske« betragtninger angående begrænsningen af børnearbejdet. De facto kom afskaffelsen af aften- klassesystemet derfor til at stå som en forløber for 1870’emes lovgiv­ ningsbestræbelser for begrænsning af børnearbejdet gennem fabriks