HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 91 De sidste pigeaftenklasser var således afskaffet i året 1853. Direktio­ nen gjorde i sin beretning opmærksom herpå og tilføjede,56 ». . . at der nu . . . kun er 10 drengeklasser tilbage, til hvis formindskelse enhver given lejlighed benyttes«. I årene op til 1857 fandt direktionen en række gunstige lejligheder hertil. Den påpegede således, at opdelingen i dag- og aftenklasser medførte en række ulemper, idet der forekom en idelig og for under­ visningen højst fordærvelig strømning frem og tilbage af elever.57 I 1852 påpegede man endvidere, at skolernes klassesystem siden 1844 var blevet ændret fra et to-klassesystem til et system med 4 eller 5 på hinanden følgende klasser. Aftenskolerne havde som nævnt hidtil modtaget elever direkte fra I.U.-klasserne. Men det pensum, som tidligere havde tilhørt I.U.-klassetrinet, hævdedes efter den nye ord­ ning at tilhore det nærmest følgende 4. klassetrin. Da aftenklasserne imidlertid ikke havde dagklassernes udviklede 4 -5 klassesystem, måtte konklusionen være, at aftenklasserne under den nye ordning måtte modtage mindre velforberedte elever end tidligere. Direktio­ nen mente derfor, at det måtte ». . . anses for en væsentlig forandring til det bedre, dersom aftenklasserne ikke behøvede at modtage elever fra dagskolerne, medmindre de foruden indbyrdes undervisnings­ klassen også havde gennemgået den nærmest dertil sig sluttende klasse (d. v. s. dagskolernes 4. klasse)«. Skolevæsenet fik ministeriets tilladelse hertil og benyttede lejlig­ heden til at fremhæve, at58 ». . . tillige den mislighed ville forebygges, at forældre overgav deres born i en utilbørlig tidlig alder til anstren­ gende arbejde hele dagen igennem.« Direktionen havde således med henvisning til både skoletekniske og socialpolitiske ræsonnementer fået gennemført, at adgangen til aftenklasserne blev indskrænket gennem en stramning af alderskrite­ riet herfor. Det kan ikke undre, at der det følgende år 1853 fandtes at forekomme et »misforhold« mellem det store antal af 4. klasser og det mindre antal af 3. klasser i dagskolerne. I beretningen fra samme år fremlagde direktionen en klage herover fra den Forenede Fri­ skole. Det hed deri, at det navnlig var aftenskolen, der drog bornene fra 3. klasse.59 »Men da der ikke altid er så mange pladser ledige i aftenklasserne, som der er søgende, bliver der altid et antal tilbage,

Made with