HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OMKRING EN ENKEKASSE 67 fungeret som kasserer, afløst af Hans Nikolaj Nissen, som i 1 745 var blevet rådmand, og som var i gang med i hastigt tempo at etablere sig som en af magthaverne i kommunalbestyrelsen. Nissens kommu­ nalpolitiske indsats er omtalt andetsteds i Historiske Meddelelser om København.16 Her skal kun lige nævnes, at han fra en beskeden start i kraft af flid, dygtighed og spidse albuer fik maset sig frem i forreste række. Hans fremgang vakte modstand og uvilje, og da Struensee afskaffede censuren og dermed åbnede sluserne for en strøm af ano­ nyme stridsskrifter, var et af de hårdeste vendt mod Nissen, der skal have græmmet sig ihjel over det. Nissen tog sig pænt af sine slægt­ ninge, hvad der spiller en rolle i vor forbindelse. Det skal også lige nævnes, at Nissens forhold til de 32 mænd ikke var særlig hjerteligt. Han var blevet rådmand uden først at have været medlem af de 32. Da han i 1749 blev rådstueskriver (han samlede på indflydelsesrige og indbringende jobs), kom der en ny og mindre høflig tone frem i magistratens skrivelser til de 32.17 Efter 1748 begyndte det igen at gå trægt med indtegningerne i enkekassen. De gik næsten i stå. Blandt de meget få, der forekom, er der to, vi skal lægge mærke til: i 1764 indtegnedes Johan Joseph Haaber, klokker ved Skt. Nikolaj Kirke, han var Nissens halvbroder, og i 1767 indtegnedes Johann Peter Hendrich Pechiile, han var Nis­ sens kones nevø.18 Nissen var ved at befæste sin stilling. I 1768 var der kun ti interessenter tilbage. Af dem udgjorde Nis­ sen-klanen en lille magtgruppe på tre. Pechiile havde Nissen forøv­ rigt fået udnævnt til kassens bogholder. Den 4. november 1768 indsendte de ti interessenter så et andra­ gende til kongen om, at kassens funktioner måtte blive lagt om. Ker­ nen i sagen var, at kassen trods sine få medlemmer, lå inde med en efter tidens forhold meget stor formue. De penge, som kristelige sjæle og betænksomme ægtemænd i tidens løb havde indsat, havde båret rig frugt i kraft af fornuftige placeringer, og der var blevet tæret temmelig lidt på beholdningen; enkernes tal havde været beskedent, og kun få havde været særlig livskraftige. Striden om kassen gennem årene havde naturligvis først og fremmest været en kamp om herre­ dømmet over denne fede kasse. Nu kom så Nissens velforberedte ud­ spil. I ansøgningen til kongen oplystes det, at kassens formue var på ca. 19.000 rdr. I den onskede nye fundats skulle der naturligvis dra