HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

62

SIGURD JENSEN

Kling oven i indtegningsgebyret forærede kassen 25 rdr. Anna Elise- beth Koneman fik dog ingen glæde af forsikringen. Hun dode før sin mand. Denne havde da efter reglerne krav på et halvt års udbe­ taling, men han skænkede de 20 rdr. til kassen. Han var på det tids­ punkt blevet rådmand og blev senere borgmester. Han var velha­ vende og havde råd til en gestus af denne art, og den har jo i hvert fald ikke skadet hans position i kredsen. Andre medlemmer, der kom i lignende situation handlede nu og da på samme måde. A f de 32 mænds forsamling indtegnede der sig 16 i 1727. Alle tegnede sig for den fulde portion, og mange af de indtegnede havde nået den alder, hvor de måtte af med tillægsgebyr. Rådhusets overste embedsmænd fik lov at være med, og både rådstueskriver Antoni Raff og byskriver Jacob Ursin tegnede sig for fulde portioner, medens byfoged Her­ man Kroier ikke var interesseret. Adskillige år senere, nemlig i 1733, fik underfoged Niels Beck lov til at tegne sig for to trediedel portion mod at betale renter af indtegningsbelobet for perioden 1 1 . juni 1727 til 1 1 . december 1733. I 1729 fik købmanden Abraham Kløeker lov til at tegne sig for en portion til fordel for sin hustru Johanna Heerfordt, til trods for at han ikke var medlem af kommu­ nalbestyrelsen. Pr. 12. maj 1728 findes en indførsel i kapitalbogen om, at den 75-årige urtekræmmer Jacob Paulsen for sin 74-årige hustru Ellen Banners har indsat 100 rdr. med rente 5 rdr. i »Borger Encke Gas­ sens anden Classe«,9 hvilket ville sige at pengene var indbetalt i slettedaler, indbetalinger i rigsdaler gav adgang til første klasse (der også fik enkepengene udbetalt i denne gode mønt). Men det blev kun kassen, der fik glæde af pengene, for Ellen Banners og Jacob Paulsen døde med kort tids mellemrum i løbet af 1728, og i kas­ sens protokol er noteret, at arvingerne ikke havde gjort påtale10 (det kunne se ud, som om nogen har draget et lettelsens suk). Inden vi går videre med enkekassens historie skal en besynderlig­ hed nævnes. På et eller andet tidspunkt, efter alt at dømme inden for perioden 170 9 -15 hvor projektet jo også nok kunne have brug for at tankerne samlede sig om det, har man indført to digte i kapital­ bøgerne. De to protokoller skulle være helt ens ført, altså skulle begge digte ind i begge protokoller. Det ene digt er på latin og det oplyses, at det er skrevet af Albertus Fogh, på opfordring. Det består af 19