HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅLINGS- OG KORTLÆGN INGSARBEJDER 45 vejen, fra Svanemøllen og nordpå til kommunegrænsen.50 Kortene tegnedes i i : i ooo, og ved stadsingeniørens foranstaltning formind­ skedes nogle af dem til 1:2000. Visse af de kortlagte arealer blev tillige nivelleret, så kortene kunne forsynes med højdekurver. Endelig overførtes kortene på litografiske sten for at blive mangfoldiggjort.52 Efterhånden som kortene blev færdige, fik man lyst til at kort­ lægge flere udenbys arealer. Den 24. maj 189753 behandledes i Bor­ gerrepræsentationen en ansøgning om penge til nye opmålinger. Både stadsingeniøren og stadskonduktøren fandt det ønskeligt med kort over arealerne øst for Strandvejen fra Svanemøllen mod syd til den nuværende Vordingborggade samt området beliggende mellem Ladegårdsåen, Jagtvej, Nørrebrogade og Griffenfeldtsgade. Det på­ pegedes, at hvis kommunens forskellige kontorer skulle have mest mulig glæde af kortværket, måtte alle originalkort i 1:10 0 0 (også kortene fra de foregående år) omsættes til 1 :2000, og man så gerne, at alle arealer nivelleredes. - Der blev bevilget penge, så de nævnte områder kunne kortlægges i 1898. En del af de penge, der ansøgtes om, var tænkt anvendt til anbrin­ gelse af nogle faste mærker, så fremtidige, supplerende målinger blev lettere at udføre. Det oplystes på mødet i Borgerrepræsentationen, at der på et senere tidspunkt kunne blive tale om at ansøge om penge til at kortlægge dele af Vester-, Nørre- og Østerbro med Frihavnen (åbnet 1894), og at de forskellige kort skulle sættes i forbindelse med hinanden ved en omfangsmåling. Det forekom da et af Borgerrepræsentationens medlemmer, at der ikke fandtes en samlet plan for stadens kortlægning, hvorfor han ønskede sagen behandlet i et udvalg, hvilket skete. Udvalget foreslog Borgerrepræsentationen at vedtage en opfordring til Magistraten om at underkaste spørgsmålet om byens kortlægning en alvorlig over­ vejelse. Forslaget vedtoges énstemmigt den 18. oktober 1897.54 Magistraten nedsatte derefter en kommission, som bl. a. skulle tage sig af spørgsmålet om kortlægning, og i betænkningen fra år 1900 hed det, at det ville være mest praktisk, om stadskonduktøren udførte alle byens opmålinger. (Det forslag realiseredes dog først i 1906). Fremtidige kortlægninger burde tilknyttes faste mærker, som igen skulle forbindes med de ved landstriangulationen bestemte