HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅLINGS- OG KORTLÆGN INGSARBEJDER 43 melsen mellem Schovelins og Coldings nulflader. Bentzon påviste en forskel mellem de to nulniveauer på omkring 3 cm, og han mente, at der var systematiske fejl i Coldings målinger. Berggreens karréplaner 1886-88. Næsten samtidig med Bentzons nivellement udførtes en ny kortlægningsopgave i København. Stads­ konduktør Krak havde ganske vist i 1866 fuldført sine planer til bygningsafgiften, men i midten af 1880’erne mente man, at man trængte til nye, nøjagtige kort i stort målforhold. Kraks planer var desuden kun fremstillet i ét sæt, og det ville være rart med kort, som publikum kunne købe. Nye målinger iværksattes, og resultatet blev en samling planer, der normalt går under betegnelsen »Berggreens karréplaner«, opkaldt efter den landinspektør, som målte. I somme­ ren 1885 ansøgte Berggreen Magistraten om penge til at påbegynde målingerne, og sagen forelagdes Borgerrepræsentationen den 29. juni samme år.45 Stadskonduktør Krak havde forinden talt med Berg­ green angående arbejdet, og ansøgningen til Magistraten var bilagt en skrivelse fra Krak, hvori han kraftigt går ind for, at Berggreen får pengene. Krak har sandsynligvis ikke haft tilstrækkelig medhjælp til selv at udføre en kortlægning af staden, og mange andre opgaver som følge af byens hastige udvikling tog hans tid. I øvrigt skriver han, at stadskonduktørens måle-opgaver må være detailmåling, og at opmåling af større områder er tidkrævende, idet mange detailmålin­ ger skal sammensættes. Han nævner dernæst flere af de kort, som allerede er omtalt i denne artikel, og efter hans mening kan ingen af dem bruges som grundlag for nye kort. Derfor anbefaler han en nymåling. Berggreen regnede i første omgang med at kortlægge den indre by i 11500 og 1 :2000, og han håbede, at Magistraten på for­ hånd ville give tilsagn om køb af et antal planer (så hans udgifter delvis kunne dækkes). Efter at Borgerrepræsentationens medlemmer havde diskuteret, hvorvidt det var mere påkrævet med et kort over de udenbys områder, vedtoges forslaget om kortlægning af den indre by, dog med en præcisering af, at Berggreens fikspunkter (se ordli­ ste) skulle afmærkes i terrænet, og at måleresultaterne skulle tilhøre kommunen og ikke Berggreen.46 Berggreen påbegyndte sit arbejde med at etablere og måle en stor hovedpolygon omkring byen, hvorfra der førtes 4 linier til et punkt