HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

40

ER IK WILMANN

Man må virkelig give Krak ret i, at en grundig gennemgang af hele materialet til bygningsafgiften tiltrængtes; protokollerne i Stads­ arkivet er, betragtet med nutidige øjne, fantastisk rodede. Hver gang en bygningsændring har skullet indføjes, er den gamle areal- og skat­ teberegning blevet overstreget og den nye påskrevet nedenunder. Ved mange ejendomme findes slet ingen figur, og er der tegnet figur over grund og hus, er den ganske uoverskuelig som følge af, at Kraks forgængere blot rettede de oprindelige tegninger ved at tegne oven på disse. Har det knebet med pladsen, limede man blot en ekstra lap papir ved siden af originaltegningen. Protokollerne frem­ træder således som en samling af alle papirstørrelser i vilkårlig blan­ ding, og i mere end 50 år indfojedes rettelser altså på omtalte måde. Dertil kommer så, at adskillige rettelser sandsynligvis aldrig blev til­ føjet, idet en stor del af byens borgere ikke kendte bestemmelsen om, at bygningsforandringer skulle meddeles stadskonduktoren. Kraks kortplaner 1860-66. Resultatet af Kraks to skrivelser til Magi­ straten lod vente længe på sig, og det arbejde, han kom til at udfore, blev ikke så omfattende, som han selv foreslog i skrivelserne. Kort­ lægningen blev en blanding af hans opmålingsforslag: Alt vedrorende bygningsafgiften fornyedes, og der udarbejdedes nye kortplaner der­ til efter nogle af de retningslinier, som han fremkom med i forbin­ delse med ønsket om en samlet kortlægning af byen (skrivelsen af 3 1. august 1858). Krak udfærdigede i årene 1860-66 i alt 77 store planer i målfor­ hold 11250 med et oversigtskort i cirka 113800. Planerne dækker den del af byen, der lå inden for de gamle volde. Private bygninger frem­ træder i rod farve, mens offentlige bygninger, der ikke var afgifts­ pligtige, ikke er medtaget. Der findes mange diagonalmål (noget, man savnede i 1802-protokollerne) og mål på tværs af gaderne; samtlige de på planerne angivne længdemål er i alen og duodecimale tommer og desværre skrevet med en meget lille skrift. Gadenavne og matrikelnumre har Krak påskrevet med tusch, mens husnumre og senere bygningsændringer er anfort med blyant. Forrest i mappen med planerne findes et stykke papir, hvorpå Krak kortfattet har an­ ført, at planerne er resultatet af hans opmålinger i 1860-66. Heldig­ vis nævner han også lidt om målemetoden: Hvert karréomrids mål