HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅLINGS- OG KORTLÆGNINGSARBEJDER

2 1

faldt branddistrikternes inddelinger ikke sammen med kvartergræn­ serne, så kortene måtte skæres i stykker og sættes sammen igen på en ny måde, hvis de skulle bruges. For det andet syntes Rawert, at kortenes nøjagtighed var for ringe. Som tidligere beskrevet tegnedes kortene på grundlag af »kladdekortene«, der havde stor nøjagtig­ hed, »men paa disses Sammensætning til et Heelt har nok ikke væ­ ret tænkt«, skriver Rawert. Tillige forekom kvarterkortenes ind- krympning (se ordliste) ham for stor.14 Følgelig fandtes kun den udvej at fremstille nye kort, hvilket skete omkring år 1800. Fremgangsmåden ved opmålingen beskriver Rawert ganske ud­ mærket.15 Flan betjente sig af bordmåling; bordets størrelse var så­ ledes, at et kortblad kunne dække ca. 300 x 400 m i terrænet. Dette mål valgte han for på hvert blad at kunne medtage så mange som muligt af de tilstødende gader fra nabokortbladene, altså en stor overlapning. Ved alle gadekryds og T-kryds placerede Rawert måle­ bordet og indmålte dér husenes hjørner efter at have »finindstillet« bordet ved sigte til nabo-opstillingspunkterne. Husrækkernes knæk­ punkter mellem gadehjørnerne indmåltes næsten som ved vore dages ortogonalmåling (se ordliste): En person med en stok stillede sig - på øjemål - ud for knækpunktet og blev vinket ind i sigtelinien gående fra målebordet til næste opstillingspunkt, og med målekæden måltes så afstanden mellem bordet og stokken samt »perpendiku- læren« (se ordliste): afstanden mellem stok og husets knækpunkt. Rawert fik således på kortbladene omridset af hver huskarré, men manglede at indtegne hver grunds og bygnings grænser. Dertil gjorde Rawert brug af, at han hjemme på kontoret havde de 12 opmålingsbøger fra »den generale opmåling« i 1740’rne. Disse angav hver enkelt grunds mål og hver enkelt bygnings belig­ genhed, og han kunne således indlægge dem i karré-omridsene på sine kort (målefejl ville ved denne metode afsløres hurtigt). Kort­ bladene limedes sammen og forsynedes så med de for brandvæsenet nødvendige signaturer.15 Tegnepapirets indkrympning og de deraf følgende fejl søgte Rawert at undgå ved at tørre papiret og dernæst at opbevare det i nogle uger på et sted, hvor luftfugtigheden kunne påvirke det og få det til at krympe én gang for alle. Det gav dog den ulempe, at papiret bulede i fugtigt målevejr.15 —Målekæden juste­ rede Rawert en gang om ugen for at forebygge fejl.