HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

ANMELDELSER

1 6 5

Bogen er forsynet med en mængde tabeller og diagrammer, hvis opbygning og kilder diskuteres løbende i teksten. Et kort appendiks (nr. i) viser i tabelform Blågårdsparcellen 36 w’s udstykning. Her ville et specialkort have været nyttigt, idet det bagest i bogen gengivne kort fra 1858 (jvf. den senere udsendte rettelse) er alt for utydeligt til dette formål. Trods de anførte indvendinger må det dog fremhæves, at forfatteren har leveret en pilot-indsats i dette næsten uopdyrkede område. Der ligger bag den omfangs­ mæssigt set lille bog et mægtigt indsamlingsarbejde, og der udvises med hensyn til udarbejdelsen af det tabellariske materiale en betydelig opfindsomhed. Anmel­ deren må dog afslutningsvis anføre, at den stofmættede bog også i formen virker ufærdig, samt at den skæmmes af en række unødvendige trykfejl i teksten og i det uegale noteapparat. Helge Gamrath. For at bestå skoleembedseksamen med historie som hovedfag eller magister­ konferens kræves det, at man behandler et væsentligt område på grundlag af kilde­ materialet. Disse specialeafhandlinger er naturligvis af meget forskellig værdi, men generelt tør det dog siges, at der i dem er nedlagt megen solid viden. Denne bliver nu og da gjort tilgængelig for en større kreds ved, at afhandlingen bliver trykt, i reglen vel i et tidsskrift. Men disse afhandlinger lader sig sjældent uden videre trykke. Det skyldes flere forhold. Først og fremmest har kandidaten skrevet sin afhandling for en meget snæver læserkreds, læreren, censorerne og — måske — nogle specielt interesserede kammerater. Et tidsskrifts læserkreds stiller helt andre krav. Den kender f. eks. ikke den videnskabelige terminologi, som kandidaten har været fristet til, måske ligefrem nødt til, at bruge overfor dem, der skulle bedømme specialet. Tidsskriftets læserkreds vil også vise sig uinteresseret i mange af de videnskabelige finesser, kandidaten må bevæge sig rundt i, og først og sidst har denne læserkreds et rimeligt krav på, at fremstillingen ikke er for lang; den vil først og fremmest have at vide, hvad der er essensen i det, forfatteren er nået frem til. Kort sagt, afhandlingerne skal skrives om, for at de kan glide ind i et tidsskrift. Men tidsskrifterne vil ofte have vanskeligt ved at betale et honorar, der står i et rimeligt forhold til den tid og møje, der udkræves til en sådan omskriv­ ning. Det er derfor værdifuldt, at der nu er etableret en udlånsordning for disse specialer. Den her omtalte bog fortæller, hvordan det foregår, og hvilke specialer der står til rådighed. Specialebiografien føres å jour i »1066, Tidsskrift for Historisk Forsk­ ning«. Det skal i denne forbindelse nævnes, at Historiske Meddelelser om København har haft held til at overtale en række kandidater, der har skrevet speciale om københavnshistoriske emner til at omarbejde deres specialeafhandlinger til afhand­ linger for vor årbog. Den af vore læsere, der blader det anmeldte værk igennem, Historiske specialer — en bibliografi. Red. af N. H. Frandsen. 1066, Tidsskr. f. Hist. Forsk. 1978. 120 s. Kr. 38,50.