HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

ANMELDELSER 161 universitetets historie, dets forskellige stillingskategorier samt det økonomiske grundlag for dets virke. Omtale af provisorier og systemskifte røber, at der er en verden udenfor Frue Plads, som ikke kan negligeres, så meget mindre som universi­ tetet i 1836 mistede sit økonomiske selvstyre og i 1890 måtte erkende den længst fuldbyrdede kendsgerning, at egne indtægter ikke på langt nær slog til mere, emner som vil blive uddybende behandlet i den planlagte 1o-binds universitets­ historie, som Slottved også er medarbejder ved. Til de to før nævnte årstal kan, om man så vil, føjes 1972, da den nye stillingsstruktur indførtes. Dermed mistede det gamle lærestolsbegreb sin betydning, om det ikke allerede var sket som en følge af den voldsomme vækst af ikke-professorale lærere. Slottved er ganske klar over det og slutter sin fremstilling med, »at det lærestolsbegreb som danner ryg­ raden i nærværende arbejde, i dag må siges at repræsentere et afsluttet kapitel i universitetets historie«. Der gives heri en begrundelse mere for emnets afgrænsning. Sigvard Skov. Erik Housted: Fra Limfabrik til Bankhus. Nogle træk af Amagerbros historie. Udgivet af Amagerbanken, København 1978, 94 sider. På Amagerbrogade ligger en lav hvid længe, som tydeligt nok er fra en anden tid end stedets øvrige bebyggelse. Huset har siden 1920 rummet Amagerbanken, eller rettere en del af den, for udviklingen har i 1972 krævet en tilføjelse i form af et stort moderne kontorhus. Den gamle bygning i en enkel og sober byggestil er blevet til ud af en lang historie. Adskillige minder herom findes indenfor murene, og her findes lykkeligvis også en mand med lyst og evne til at give minderne mæle, nemlig prokurist Erik Housted. Forhistorien går tilbage til de grønlandske hvaler, som man kogte tran af på Christianshavn. I 1776 fattede en apotekersvend C. F. Roggow den idé, at man af affaldet af hvalerne kunne koge lim. Ideen var rigtig nok, men overført til reali­ teternes verden bevirkede processen en så ilde lugt, at Vor Frelsers nærboende sognepræst måtte protestere. Magistraten gav præsten medhold og anbefalede, at virksomheden, den første i sin art her i landet, flyttede til et mere afsides sted, og det fandt man på Amager. I 1778 etableredes Limfabrikken, der hvor nu banken har sit domicil. Housted gennemgår stedets ejendoms- og bygningshistorie, og da han nu er så godt i gang, fortsætter han med flere nærliggende ejendomme, således at vi får hele kvarterets i øvrigt noget blandede historie spændende over industri, forlystelser, renovation, militærøvelser og henrettelser. I 1811 blev Jacob Holmblad medejer, senere eneejer af Limfabrikken, og med den holmbladske slægt og dens mange foretagender får forfatteren et godt og vel udnyttet personalhistorisk stof i hænde. Jacob Holmblad holdt meget af sin Amagerejendom, og sønnen, L. P. Holmblad, tog fast ophold her, hvad der resul­ terede i bygningsmæssige udvidelser i flere omgange i årene 1845-63. Det skete ikke uden vanskeligheder, idet bygningerne lå indenfor fæstningens demarkations­ linie. Trods den stykkevise udformning blev resultatet en værdig senklassicisme, som også senere ombygninger har bibeholdt. Blandt L. P. Holmblads mange tillids- il