HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5
152
KØBENHAVNS STADSARKIV I 1978 uddannet. Årsagen til, at Oluf Nielsen fremsatte denne plan skal nok søges i hans skuffelse over, at arkivet i Martin Nyrops nye rådhus »i det hele vil være til Byrde og ikke vil faa nogen tilfredsstillende Plads, men trykkes tilbage i Afkroge«. Så galt gik det nu ikke, rådstuearkivet blev placeret i rådhusets mellembygning, hvor det stadig har til huse. Indretningen skete efter Oluf Nielsens ønsker, men han kom desværre ikke selv til at over være indflytningen i 1902, da han døde allerede i 1896. Over maga sinet (godt 3000 hyldemeter) fandtes arkivarens værelse på ca. 17 kvadratmeter (et af de mindste chefkontorer, der er set på rådhu set), en læsestue af samme størrelse, et ekspeditionslokale på ca. 25 kvadratmeter (der også rummede kort- og tegningssamlingen) og et rum for modtagelse og ordning af sager, også på ca. 25 kvadrat meter. Nyrop bemærkede i 1896 til den nye arkivar Villads Chri stensen, at der derudover fandtes en sal med 2 rækker piller, der bærer krydshvælvinger, hvori der kunne opstilles 1080 alen hylder, foruden at salen kunne bruges til i montrer at fremlægge seværdige sager. Denne sal blev ca. 1930 indrettet til bryllupssal. I 1940 blev borgerrepræsentationens arkiv, der lå i stueetagen i umiddelbar tilknytning til stadsarkivet, indlagt under dette, og lo kalet, der har direkte indgang fra rådhushallen, blev indrettet til ekspedition af sager til og fra kommunale institutioner. Udover i den siden da forløbne tid at have fået en del reservemagasiner på mere eller mindre afsides steder i byen, har arkivet stort set klaret sig med de kontorlokaler, der blev indrettet i iSgo ’erne. Efterhånden foltes det dog for generende, både for publikum og personale, at skulle arbejde under så indskrænkede forhold. Læsesalen lå i den fjerneste ende af arkivets kontoretage og det har formentlig været temmelig ubehageligt for publikum at skulle passere 2 kontorer og en forbin- delsgang, der tjente til ordning af sager, inden man nåede den dimi nutive læsesal. En større aflevering af protokoller fra begravelses væsenet satte skub i tanken om en nyordning, idet der bl. a. af den grund skete en betydelig stigning i besøgstallet og ekspeditionerne. I 1978 blev det første reolfag i magasinets øverste etage (stueeta gen) ryddet væk og der blev lagt et gulv over de nedenunder stående reoler, således at der her kunne indrettes en ca. 60 kvadrat meter stor læsesal i tilknytning til det før omtalte i 1940 indrettede
Made with FlippingBook