HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

136

SIGURD JENSEN

dan det gik med en af Hedebols mærkesager, hans ønske om at få Frederiksberg indlemmet i København.

Problemet Frederiksberg. Dette problem kom stærkt frem i debatten i Københavns borgerrepræsentation i 1922, idet Frederiksberg kom­ munalbestyrelse påkaldte sig offentlighedens opmærksomhed ved at gennemføre en betydelig, skattenedsættelse. Den konservative presse gav lydeligt sin tilfredshed til kende og lod hån regne over Køben­ havns kommune, der ikke kunne præstere noget lignende. Hedebol røg i flint. Han sagde bl. a. i borgerrepræsentationen (5. okt. 1922 ): - Det er jo således, at mange af de ærede medborgere, som bor på Frederiksberg og er med til at præge det kommunale styre der, har deres virksomhed i København —her har de deres fabrikker eller hvad det nu måtte være, her beskæftiger de et stort personale, som kræver anlæg af skoler, hospitaler, alderdomshjem og hvad det nu altsammen er - , medens det samme folkeelement i langt ringere grad er til stede på Frederiksberg, og man følger derude fra kommu­ nalbestyrelsens side bevidst en politik, som stadig mere understreger dette forhold.38- Hedebol opfordrede kraftigt magistraten til overfor regering og rigsdag at rejse spørgsmålet om en revision af reglerne om erhvervs­ skatten i Kobenhavn og på Frederiksberg. Alle borgerrepræsentatio­ nens partier bakkede sagen op, men den kunne ikke føres igennem på rigsdagen.39 Næppe var Hedebol blevet borgmester, før han på ny tacklede denne sag. I sin første budgettale som finansborgmester (20. novem­ ber 1924) kom han med følgende spidse bemærkning: —En og anden eller måske mange vil spørge: hvor kan det nu være, at Københavns kommune budgetterer underskud, medens . . . . Frederiksberg kom­ mune budgetterer overskud og skattelempelser? Jeg vil dertil svare, at fænomenet Frederiksberg er særdeles nemt at forklare. Hvis jeg lever på lige økonomisk fod med min nabo, men jeg kan få ham til at føde og klæde et par af mine børn foruden hans egne og få ham til at betale en trediedel af min skat og få ham til at fylde min kul­ kælder hvert efterår, så vil jeg tro, jeg kan tillade mig en og anden luksus, som denne nabo må renoncere på. Men det er ligeså sikkert,