HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

1 1 0

B O R G M E S T E R P E D E R H E D E B O L

AF SIGURD JENSEN

Ung mand. med opdrift. A f oprindelse var han jyde.1 Han var født 1874 i hedelandsbyen Skjolding i Givskud sogn et par mil nordvest for Vejle. Forældrene, Ane Katrine og Niels Jensen Nielsen havde et husmandssted. Peders fødenavn var altså Nielsen, men i 1909 tog han navneforandring til Hedebol, et navn med klang af jysk soliditet og nøjsomhed. Da Peder var seks år, flyttede familien til Vejle, hvor faderen blev arbejdsmand og moderen fik en rulleforretning. Børnene måtte hjæl­ pe til med at trække rullen og gå i byen med rulletøjet. Peder skaf­ fede sig også lidt håndører ved at løbe byændringer for andre. Han var flink i skolen og fik bl.a. en gang lov at springe en klasse over. Hans moder skal have været sprogbegavet på den særlige måde, at hun beherskede tre dialekter (fynsk, hedejysk og købstadjysk) og med øjebliks varsel kunne slå over fra den ene til den anden.2 Peder arvede hendes sprogøre. Uden at have modtaget ret megen skoling, tilegnede han sig i sin ungdom betydelige sprogkundskaber (engelsk, tysk og fransk), først og fremmest ved at lytte og tale med folk. Peder Hedebol har kun pæne ord om sit hjem. Tonen var god, og børnene lærte de dyder, som karakteriserede også ham livet igen­ nem : flid, sparsommelighed og forståelsen af, at hver måtte klare sig selv. Efter endt skoletid kom Peder i gartnerlære og flyttede derefter først til Korsør og så (i 1893) København. Men han fandt, at udsigterne herhjemme var for ringe, og som så mange andre i de år, besluttede han at søge lykken i Amerika. Her opholdt han sig i halvfjerde år, men det viste sig, at også herovre var vilkårene hårdt legemligt arbejde, og beskeden indtjening. Han arbejdede ved land­ brug og gartneri, og til sidst fik han en »loppetjans« som herskabs­ kusk hos en lægefamilie. Så brød han resolut af og rejste hjem igen. Udbyttet var nu alligevel ikke helt uvæsentligt. I kontanter havde

Made with