HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

1 0 8 HARALD JØRGENSEN stiger det tyske mindretal i Nordslesvig, i dag kan bekende sit danske sindelag og efter ønske og behov deltage i dansk kulturliv, skyldes det i første række den trofasthed, hvormed den dansksindede be­ folkningsdel i Sydslesvig bekender sig til dansk kultur. Betydning har det også, at der er indtruffet et afgørende omslag i den tyske indstilling overfor det danske mindretal. Hertil må endelig føjes den meget omfattende både åndelige og materielle støtte, der siden 1 945 er kommet fra såvel det officielle Danmark som fra udstrakte privat­ kredse. Siden 1945 er der på de årlige finanslove bevilget betydelige beløb til opbygning af danske institutioner i Sydslesvig, og på de festlige årsmøder i landsdelen deltager nu altid danske regerings­ repræsentanter. Et højdepunkt i denne udvikling var regentparrets officielle besøg hos det danske mindretal i sommeren 1978. Nu som før er »Grænseforeningen« med hovedkontor i Peder Skramsgade i København det samlende kongerigske organ for støt­ ten til Sydslesvigs danskhed. Foreningen støtter stadig visse institu­ tioner i Nordslesvig, men den vigtigste arbejdsmark er Sydslesvig. Foreningens regnskab balancerede i regnskabsåret 1977-78 med godt 24 mill. kr. I dette beløb indgik imidlertid også de 20,6 millioner kr., som var optaget på finansloven, og som »Grænseforeningen« admini­ strerer. Resten af indtægterne kan kaldes privat indsamlede midler, nemlig medlemskontingenter, legatindtægter, salg af »Dybbølmærket« (i 1979 ca. 568.000 kr.) og indtægten af det såkaldte »Sønderjydske Lotteri«. Dette arrangeredes første gang i 1953, og er fortrinsvis an­ vendt til støtte for det sydslesvigske ungdomsarbejde. For de på denne måde fremskaffede midler kunne foreningen i 1977-78 anvende ca. 1,3 millioner kr. til nationale formål i Sønderjylland foruden de stats­ lige midler. Foreningens formand er i øjeblikket landsretssagfører E. Friehling, København. Foreningen har i dag godt 65.000 medlemmer, fordelt på 183 enkeltforeninger, 8 særlige medlemskredse samt amts­ organisationerne . Blandt »Grænseforeningens« tilsluttede enkeltforeninger vil det i denne oversigt over hovedstadens og dens indbyggeres indsats i grænselandskampen være rimeligt at slutte af med en kort oversigt over virksomheden indenfor den særlige københavnske sønderjyske forening. Sit nære forhold til »Grænseforeningen« har den markeret ved i 1958 at tage navneforandring til »Hovedstadens Grænsefore