HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5
1 0 8 HARALD JØRGENSEN stiger det tyske mindretal i Nordslesvig, i dag kan bekende sit danske sindelag og efter ønske og behov deltage i dansk kulturliv, skyldes det i første række den trofasthed, hvormed den dansksindede be folkningsdel i Sydslesvig bekender sig til dansk kultur. Betydning har det også, at der er indtruffet et afgørende omslag i den tyske indstilling overfor det danske mindretal. Hertil må endelig føjes den meget omfattende både åndelige og materielle støtte, der siden 1 945 er kommet fra såvel det officielle Danmark som fra udstrakte privat kredse. Siden 1945 er der på de årlige finanslove bevilget betydelige beløb til opbygning af danske institutioner i Sydslesvig, og på de festlige årsmøder i landsdelen deltager nu altid danske regerings repræsentanter. Et højdepunkt i denne udvikling var regentparrets officielle besøg hos det danske mindretal i sommeren 1978. Nu som før er »Grænseforeningen« med hovedkontor i Peder Skramsgade i København det samlende kongerigske organ for støt ten til Sydslesvigs danskhed. Foreningen støtter stadig visse institu tioner i Nordslesvig, men den vigtigste arbejdsmark er Sydslesvig. Foreningens regnskab balancerede i regnskabsåret 1977-78 med godt 24 mill. kr. I dette beløb indgik imidlertid også de 20,6 millioner kr., som var optaget på finansloven, og som »Grænseforeningen« admini strerer. Resten af indtægterne kan kaldes privat indsamlede midler, nemlig medlemskontingenter, legatindtægter, salg af »Dybbølmærket« (i 1979 ca. 568.000 kr.) og indtægten af det såkaldte »Sønderjydske Lotteri«. Dette arrangeredes første gang i 1953, og er fortrinsvis an vendt til støtte for det sydslesvigske ungdomsarbejde. For de på denne måde fremskaffede midler kunne foreningen i 1977-78 anvende ca. 1,3 millioner kr. til nationale formål i Sønderjylland foruden de stats lige midler. Foreningens formand er i øjeblikket landsretssagfører E. Friehling, København. Foreningen har i dag godt 65.000 medlemmer, fordelt på 183 enkeltforeninger, 8 særlige medlemskredse samt amts organisationerne . Blandt »Grænseforeningens« tilsluttede enkeltforeninger vil det i denne oversigt over hovedstadens og dens indbyggeres indsats i grænselandskampen være rimeligt at slutte af med en kort oversigt over virksomheden indenfor den særlige københavnske sønderjyske forening. Sit nære forhold til »Grænseforeningen« har den markeret ved i 1958 at tage navneforandring til »Hovedstadens Grænsefore
Made with FlippingBook