HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5
1 0 6 HARALD JØRGENSEN I henhold til vedtægterne ydede »Grænseforeningen« støtte, både materielt og åndeligt, til det nationale arbejde i hele Sønderjylland. Nord for den nye grænse støttede man forsamlingshusarbejdet og endvidere driften af det danske kontor og det danske bibliotek i Tøn der, hvor tyskerne endnu en årrække efter 1920 havde flertal i byrådet. Hovedindsatsen skulle imidlertid ifølge lovene gå til Sydslesvig, hvor det lille danske mindretal i mellemkrigstiden havde meget vanskelige vilkår og til stadighed var udsat for både chikaner og direkte under trykkelse. Særlig vanskelige blev forholdene efter 1933, da den na zistiske bevægelse tog magten og gennemførte almindelig værnepligt, arbejdstjeneste og tvunget medlemsskab af »Hitler-Jugend«. I Flens- borgområdet, hvor flertallet af de dansksindede sydslesvigere boede, oprettede og drev man det såkaldte generalsekretariat og Flensborg- hus-bogsamlingen. Man fik oprettet Kobbermølleskolen og forskel lige børnehaver i Flensborg by, og man organiserede endvidere en privat aftenskoleundervisning samt en landbrugskonsulentvirksom hed. Længere mod syd drev man en privatskole og en børnehave i Slesvig by. De enkelte sønderjyske foreninger, der var tilsluttet »Grænsefore ningen«, levede hver for sig deres eget liv, afholdt egne møder og sammenkomster og støttede de grænselandsopgaver, som medlems kredsen først og fremmest havde interesse i. Man tog dog ikke nye opgaver op undtagen efter aftale med »Grænseforeningen«. Således var forholdet også med hensyn til »Sønderjysk Forening for Køben havn og Omegn«. I hele mellemkrigstiden og indtil 1943 var læge Harsløf formand, og foreningen havde i en årrække lokalefællesskab med »Grænseforeningen«. Sammen med andre foreninger udgav man bladet »Sønderjylland«. I begyndelsen af 1920’rne havde man et medlemstal på ca. 1.000, men under indtryk af den nationale bevægelse, der gik over landet i kølvandet fra advokat Vogelgesangs opkøb af dansk jord og det såkaldte »Landeværns« oprettelse, fik foreningen en betydelig medlemstilgang og nåede op på ca. 9.000 medlemmer. Dette store tal kunne ikke fastholdes i længden, men medlemstallet lå dog i en årrække på omkring 6.000. Dette mulig gjorde, at foreningen i 1939 kunne etablere sig i egne lokaler i »Ab salons Gaard«. A f de arbejdsopgaver, som foreningen tog op i mellemkrigstiden,
Made with FlippingBook