HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

104

HARALD JØRGENSEN Nordslesvig. D> var her tale om statsmidler, men bevillingen var godt gemt. I den ældste periode var det professor Høffding, der havde hovedansvaret for fordelingen, men der blev ikke talt herom. Under verdenskrigen 19 14 - 18 var det vanskeligt at opretholde de tidligere års nære forbindelser mellem hovedstaden og Sønderjylland. Foreningsvirksomheden i København måtte indskrænkes, men »Søn­ derjysk Forening for København og Omegn« igangsatte dog en ind­ samling af mad- og tøjpakker til sønderjyske krigsfanger. I 19 17 afløstes kaptajn Schack som formand af oberstløjtnant Chr. Lund, som allerede i 19 19 blev efterfulgt af den kendte københavnske læge Valdemar J . Harsløf (18 6 7 -19 4 3 ). Tysklands sammenbrud i oktober-november 19 18 banede vejen for en løsning af det nordslesvigske spørgsmål, men gav også anled­ ning til en bitter strid om, hvor langt mod syd den nye landegrænse skulle trækkes. »Sønderjysk Forening for København og Omegn« un­ der ledelse af Harsløf var stemt. for en meget aktiv optræden til for­ del for en sydlig grænse, og man bekæmpede ikke alene regeringens nordslesvigske politik, men også de sønderjyske organisationer i kongeriget, som man ikke fandt aktive nok i den hårde kamp om grænsespørgsmålet. Det gjaldt i første række »De samvirkende søn­ derjyske foreninger« under tandlæge Carstens ledelse. Ved folkeafstemningen i 1920 i 1. og 2. zone blev grænsespørgs­ målet afgjort. Nordslesvig vendte tilbage til Danmark, medens 2. zone omkring Flensborg forblev ved Tyskland. En tidligere foreslået 3. zone fik ingen mulighed for at deltage i afstemningen. Grænse­ dragningen i 1920 betød, at der fortsat eksisterede et lille dansk mindretal syd for grænsen, hvis fremtid kun kunne sikres ved åndelig og materiel støtte fra Danmark. Ved den store genforeningsfest på Dybbøl Banke i sommeren 1920 udtalte statsminister Niels Neer- gaard de ofte citerede ord: »De skal ikke blive glemte«. Udtalelsen var henvendt til de danske sydslesvigere, der var blevet skuffede i deres forventninger om genforening med Danmark. Det blev herefter de eksisterende sønderjyske foreningers opgave at indfri dette løfte, men dette krævede en omorganisering af det sønderjyske arbejde i kongeriget. Allerede i sommeren 1920 havde redaktør Ernst Christiansen ( 18 7 7 - 19 4 1) , der havde spillet en afgørende rolle i kampen for 2.