HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS FORFATNING

9

dige beføjelser som følge af, at også den var omfattet af udtrykket kommunalbestyrelsen. For så vidt kan man sige, at den nye lov be­ tegner slutstenen på den langvarige kompetencestrid mellem de to organer. Dette er nu yderligere understreget gennem bestemmelsen i den nye lovs § 2, stk. 3, hvorefter borgerrepræsentationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhandling og træffe be­ slutning i denne. Det tredie hovedprincip i den nye lov - og her er der tale om en vigtig nydannelse - er, at magistratens medlemmer for fremtiden alene kan vælges blandt borgerrepræsentationens medlemmer og for 4 år ad gangen. Hidtil gjaldt i København i modsætning til landets øvrige kommuner den ordning, at magistraten, d. v. s. borgmestre og rådmænd, ikke var folkevalgt, men udpegedes af borgerrepræsen­ tationen, uden at de pågældende behøvede at være på valg. Det for- langtes ikke, at de pågældende havde bopæl i Københavns kommune, men overborgmesteren kunne som det blev udtrykt »vælges i Es­ bjerg«.5 Denne særstilling blev yderligere understreget derved, at ma­ gistratsvalgene havde gyldighed for perioder af 8 år og således ikke fulgte den normale valgperiode for borgerrepræsentationen, der er 4 år. Den nye lov betyder realiseringen af et ofte fremført ønske om ændringer i denne retstilstand. Det indirekte valgsystem bevares, så­ ledes at det er borgerrepræsentationen der udpeger borgmestrene, men nu således at udpegningen alene kan finde sted blandt personer valgt til borgerrepræsentationen og kun med gyldighed for borger­ repræsentationens funktionsperiode (§ 2, stk. 3, jfr. § 5). På den an­ den side er det ikke muligt at have sæde både i borgerrepræsen­ tation og magistrat, idet den, der udpeges til borgmester, skal vige sit sæde i borgerrepræsentationen (§ 5 , stk. 4). Til gengæld skal borg­ mestrene være til stede ved borgerrepræsentationens møder (§ 35). En nydannelse i forbindelse med sammensætningen af magistraten er, at rådmandsinstitutionen falder bort. Indtil 3 1. marts 1978 bestod magistraten af en overborgmester, fem borgmestre og fem rådmænd. Den nye lov udvider antallet af borgmestre til seks - hvorved der kan foretages en aflastning af visse magistratsafdelinger6 - men ophæver rådmandsinstitutionen, der er Københavns ældste forfatningsorgan. Endelig anbefalede et andet flertal i fællesforfatningsudvalget, end det der stod bag de tre nævnte hovedprincipper, etableringen af sær