HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

HANS HENR IK ENGQVIST

82

Henrik Müllers gård på Østergade Den af rentemester Henrik Müller i 1640 opførte hovedbygning Østergade 54 (senere Efterslægtsselskabets gård) omfattede foruden det fornemme forhus, der først forsvandt i 1912, en lang smal side­ fløj langs det østre naboskel. Facaden mod Østergade, der stod nogen­ lunde intakt lige til det sidste, var helt symmetrisk opbygget med en festligt svunget spidsgavl over midten og brede vinduer i yderakserne. Udover de for renæssancen så karakteristiske bånd, friser og stik­ kvadre af sandsten var også hjørnerne udstyret med vekslende korte og lange sandstenskvadre. At vi nærmer os århundredets midte viser frem for alt frontgavlens volutsvungne kamme, der virker helt brusk­ barokke i deres hektiske sammenpressede og knækkede linieføringer. Under begge fløje var der hvælvede kældre, som kendes fra opmålin­ ger og fotografier. Mere famlende står vi, når det gælder de to over­ liggende etagers oprindelige planudformning, idet der her ikke er stort andet at bygge på end en brandtaxation fra 1749 og en vurde­ ringsforretning fra 1772. Af disse fremgår det, at stuetagen udover porten og det herover liggende portkammer rummede en stor stue og et kammer mod gaden samt en forstue og en alkove mod gården. I anden etage optoges midten af en stor gennemgående sal, som flan­ keredes af to kamre, der også synes at have strakt sig i hele forhusets dybde. Da bygningerne (især sidefløjen) vides at have undergået ret betydelige ændringer før 1749, er det nok begrænset, hvad man kan slutte af vurderingsforretningeme med hensyn til den oprindelige plandisposition.6 Bl.a. ved vi intet om, hvordan trappeforholdene fra først af har været. Imidlertid kan der næppe være tvivl om, at den daglige bolig - ligesom i Johan Post’s gård på Købmagergade og i Mathias Hansens gård på Amagertorv - har ligget i sidebygningen, mens forhuset fortrinsvis har tjent repræsentative formål. Vi har hiddi kun beskæftiget os med de grundmurede gårde. Da disse endnu i 1600-årene var i absolut mindretal, må det være rime­ ligt at gøre et forsøg på at få noget at vide om indretningen af de nu helt forsvundne bindingsværksgårde. På Johan Jacob Bruuns tegning fra 1756 af Amagertorv set mod øst er der langs torvets sydside vist en række treetages bygninger, som alle nedbrændte i 1795. Blandt disse kan nr. 9, 5 og 1 udskilles som knægtbyggede bindingsværkshuse, der må formodes at gå tilbage til tiden omkring 1600.