HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

80

HANS HENR IK ENGQVIST

røre fra en senere modernisering. På planen ses i hjørnet mellem for­ huset og den nordre sidebygning et mangekantet trappetåm, hvis vin­ deltrappe må være fjernet til fordel for den nyere indvendige toløbs­ trappe, der er placeret i forstuen til højre for porten. Udover forstuen, hvortil der er indgang fra porten, har vi i denne del af forhuset en større stue med kamin, der formentlig har fungeret som modtagelses­ rum. Den nordre sidebygning rummer den daglige bolig, der i lighed med gården på Amagertorv omfatter to stuer, en smal forstue og et stort køkken med spisekammer. Fra forstuen fører en lang gang på bygningens bagside hen til boligfløjens hemmelighed. Til venstre for porten, der opdeler forhusets stueetage i to nogen­ lunde lige store dele, ses to stuer, hvortil der knytter sig en stue og et kammer i den søndre sidebygning. Hvordan disse fire rum har været anvendt, må stå hen i det uvisse. I den øvrige del af den søndre side­ bygning er der bryggers og stald og i tværhuset bl.a. vognporte, have­ stue og en gang, der fører ud til den bagvedliggende have. Selvom tegningen først er udført i 1 715, giver den utvivlsomt et godt indtryk af en stor renæssancegårds indretning. Marsvins gård Blandt byens renæssancebygninger må Marsvins gård (senere Sten­ bukkens gård), der lå ud mod Stranden mellem Store og Lille Færge­ stræde, have været en af de største og pragtfuldeste. Under den store brand i 1795 led den samme skæbne som en stor del af byens øvrige huse og gårde, men en trøst er det dog, at vi til gengæld fik det for­ nemme klassicistiske hjømehus Højbroplads 19, som opførtes på den nedbrændte bygnings svære kældermure. Et maleri af Rach og Eegberg og et stik i L. de Thura’s Hafnia Hodierna, begge fra tiden omkring 1750, viser os, hvordan det tre stokværk høje forhus mod Gammelstrand tog sig ud. Med sine to svungne, figurkronede frontgavle, de rigt dekorerede karnapper og portens søjleprydede indfatning har det været en virkelig storartet bygning. Det høje etagespir, der rejser sig over tagryggen, tilhørte gårdens trappetåm, som stod i hjørnet mellem forhuset og sidebyg­ ningen langs Store Færgestræde. Herudover omfattede gården en noget smallere sidebygning mod Lille Færgestræde og et baghus langs det nordre naboskel. Den store ejendom var i årene mellem 1609 og