HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

74

HANS HENR IK ENGQVIST

store bybrande og senere tiders nedrivninger. I dag er kun forhuset bevaret og det endda i en stærkt ændret skikkelse, især hvad kælder- og stueetagen angår. Ved den sidste store ombygning, som fandt sted 1 897-98, forsvandt den lange grundmurede sidebygning, der sammen med forhuset havde udgjort hovedbygningen i den store bygård, hvis øvrige bygninger (bl.a. et 7 fag langt sidehus med svale og et 11 fag langt tværhus - begge af bindingsværk) kendes fra ældre kort og ar­ kivalier. De ældste oplysninger om hovedbygningens indretning findes i en meget detaljeret vurderingsforretning fra 1727, som - støttet af op­ målingstegninger fra tiden før de store ombygninger fandt sted - danner grundlaget såvel for den efterfølgende beskrivelse som for de gengivne etageplaner.1 Allerførst må det nævnes, at gården endnu i 1727 havde bevaret sit oprindelige vindeltrappetåm, der stod i hjør­ net mellem forhus og sidebygning. Allerede i 1731, da Amagertorv 6 - som den første bygning i København - vurderedes til brandforsik­ ring, var trappetårnet udskiftet med en rektangulær udbygning af bindingsværk, som omfattede en »italiensk« trappe med lige løb og reposer. Selvom det af vurderingsforretningen fra 1727 synes at frem­ gå, at rumudstyret i det forløbne århundrede havde undergået visse ændringer, var plandispositionen formentlig stadig stort set den sam­ me som i 1616, da bygningen blev opført. Til den overhvælvede kælder under det tre stokværk høje forhus, var der nedgang fra torvet. Den højtliggende stueetage omfattede to rum, hvoraf det østre, der bar betegnelsen »stor stue«, havde tre vin­ duer ud til torvet og opgang fra porten i det brede østfag. Denne stue havde flisegulv og kunne opvarmes med en vindovn, mens den vestre noget mindre stue, der havde to vinduer mod torvet, var udstyret med bræddegulv og en »åben kamin« på gavlvæggen. I anden etage lå der over de to stuer en »stor sal« med flisegulv og gavlkamin, og over porten to cabinetter, hvoraf det mod torvet var udstyret med kamin og vindovn. Der er iøvrigt grund til at tro, at disse to smårum fra først af har udgjort et større gennemgående salskammer. Tredie etage omfattede i 1727 to sale mod torvet og et mindre rum med kamin samt en gang og et par småkamre ud mod gården. Da gangen og kamrene var afdelt med bræddeskillerum, kunne det se ud til, at denne etage fra først af har haft en væsentlig enklere planudformning.

Made with