HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

visse lakuner. Således mangler protokollerne fra 1704-06, 1708, 1 7 10—1 1 , 1 7 1 4—22 og 1727—28. Formodentlig er alle disse protokoller ligeledes gået tabt ved branden. En nyanlagt protokol begynder med tinglæsninger foretaget 18/ 10 1728, der var sidste ordinære tingdag, inden branden brød ud d. 20/10 om aftenen. I godt en måned kunne bytinget ikke træde sammen. Det skete første gang d. 29. november i byfogdens hus på Østergade. Man har formodentlig reddet selve de dokumenter, der blev præsenteret d. 18/10 og har så indført dem i den nyanskaffede protokol, som blev taget i brug 29/ 1 1 . Også obliga- tionsprotokolleme er forsynet med alfabetiske registre på fornavne. Bag oprettelsen af de to nye protokolrækker har utvivlsomt ligget rent praktiske hensyn. Antallet af skøder, adkomstdokumenter og panteobligationer har i en by af Københavns størrelse været af et sådant omfang, at det har været upraktisk at indføre dem i tingbøger • ne, og man har også skønnet, at det havde interesse at bevare den fulde ordlyd af disse dokumenter ved bytinget. Det må have været forbundet med et ikke ringe besvær at bevare overblikket over dette omfangsrige og brogede materiale. Indtil videre havde man som eneste indgang til materialet de ovenior nævnte personregistre, og man kan forestille sig, at det har været meget tidrøvende i den enkelte sag at finde frem til alt relevant materiale. Man forstår også, at den ansvarlige for bytingsarkivet har koncentreret sig om at redde det arkivmateriale, der vedrørte ejendomsretten til huse og grunde, ud af det brændende rådhus. Det ville have været noget af en katastrofe for byen og for dens grundbesiddere, hvis dette materiale var gået tabt.7 Da bytinget genoptog normal virksomhed efter branden i oktober 1728, fortsatte man med den procedure for tinglæsning, man hidtil havde fulgt, og de engang anlagte protokolrækker videreførtes. Man fortsatte ligeledes med at føre de traditionelle personregistre. I 1738 udstedtes en forordning om pantebøgers »og de deraf givne ekstrakters tilforladeligere indrettelse og behandling efterdags«.8 Baggrunden for disse nye skærpede bestemmelser, der blev bakket op med trusler om alvorlig afstraffelse, hvis man ikke fulgte de givne påbud, var de sørge­ lige tilstande indenfor pantevæsenet. Man havde adskillige eksempler på, at svigagtige låntagere havde udnyttet den manglende eksistens af egentlige pantebøger og passende registre til disse til at forskaffe sig lån i ejendomme, der i forvejen var pantsat. Endnu engang indskærpede DE ÆLDSTE KØBENHAVNSKE REALREGISTRE 6 3

Made with