HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

DE ÆLDSTE KØBENHAVNSKE REALREGISTRE 61 1 583 og i Køge fra 1587, men det hører til undtagelserne. Først ved en forordning af 23. april 1632 udgik et almindeligt påbud om, at der ved samtlige lands- og herredsting skulle føres en særlig pantebog, og at retsskriveren var forpligtet til at give fornøden underretning om det gods, der blev stillet som pant. Hensigten var naturligvis at sikre panthaveren mod, at det tilbudte gods i forvejen var pantsat til en anden kreditor. Forordningen tog udelukkende sigte på landstingene og landjurisdiktionerne, og der synes ikke at være udstedt en lignende forordning vedrørende byjurisdiktionerne. Også med hensyn til for­ ordningen af 1632 tog det sin tid, inden de givne påbud blev gennem­ ført. I København var det det fra middelalderen eksisterende byting, der varetog tinglæsning af skøder og panteforskrivninger vedrørende samt­ lige københavnske ejendomme. Hvornår man er begyndt at føre ting­ bøger i København, kan ikke fastslås. Samtlige ældre tingbøger gik til grunde ved rådhusets brand i 1728, og den ældst bevarede tingbog er anlagt i 1722. Ved hjælp af tingbøger er det således ikke muligt at skaffe sig indblik i de københavnske ejendomshandler. Først fra sommeren 1645 er der bevaret arkivmateriale i sammenhæng, der be­ lyser denne side af de københavnske borgeres økonomiske tilværelse. Mandag d. 14. juli 1645, da bytinget samledes til normalt bytings­ møde, medbragte byskriver Peder Kristensen And en nyanskaffet pro­ tokol, som man straks tog i brug for deri at indføre ekstrakter af de til bytinget indleverede obligationer mod pant i fast ejendom, som ønskedes tinglæst. Fra nu af kan man fra tingdag til tingdag følge antallet af tinglæsninger. Det var altid på den fastsatte tingdag, nem­ lig mandagen, at bytinget foretog tinglæsninger. Det er ikke på hver tingdag, at der har foreligget dokumenter til tinglæsning. Det svinger fra dag til dag fra 0-6. For hver tinglæsning indeholder protokollen oplysninger om, hvem der pantsætter og til hvem, hvilken ejendom der er givet i pant og for hvilket beløb. I marginen findes af og til oplysninger om, hvornår lånet er indfriet. Først fra bind 4 (1667-80) bliver disse oplysninger regelmæssige. Den arkivalske betegnelse for denne protokolrække er i dag »eks­ traktprotokoller«. Den er bevaret ubrudt for perioden 1645 - 1 77 1 med undtagelse af årene 1656—67 (bd. I I I ) .4 For disse år er kun det originale bind bevaret, medens samtlige blade er forsvundet. Der fo

Made with