HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

42

THELMA JEXLEV havn. For Ålborgs vedkommende beror antagelsen vel på et skøn over medlemmerne i Guds legems lav og m.h.t. København vel på de samtidigt eksisterende tyske og danske kompagnier, idet de bevarede statutter og medlemsfortegnelsen for danske kompagni delvis er skre­ vet på tysk!3 En talmæssig mere omfattende undersøgelse, men med et noget snævrere sigte er foretaget af Poul Enemark i et stort kapitel om regn­ skabernes navneterminologi i hans disputats om toldregnskaber fra begyndelsen af 1500-tallet. Til belysning af regnskabernes person­ navne har Enemark analyseret de ca. 1000 navne, som i perioden 147 1—1524 er indført i Århus ældste borgerskabsprotokol, og anfø­ rer i bilagene 16, 20 og 26 de hyppigst anvendte fornavne, fordelin­ gen af patronymika, tilnavne dannet af faders navn + søn, og tilnav­ ne, der angiver en eller anden form for dansk herkomst. Enemarks hovedproblem er ikke spørgsmålet om nadonalitet, men personidenti­ fikation, hvorvidt samme person kan betegnes med forskellige navne eller navneformer.4 Samme problem møder os i jordebogen 1377. Jeg skal i det følgende på grundlag af navnestoffet i de to omtalte kilder forsøge at gøre rede for en befolkningsmæssig udvikling, som må have fundet sted i København i senmiddelalderen. Da anvendel­ sen af patronymika er en så indgroet dansk navneskik, må man for­ mode, at skikken ofte overtages af indvandrerne, det fremgår af navne som Gødikeson og Hinceson samt andre patronymikaafledninger af udpræget tyske fornavne i 1377. Materialet synes at vise, at der i 1300-tallet fandt en betydelig tysk indvandring sted, men at dette fremmedelement blev assimileret til en vis grad allerede i løbet af 1400-tallet.5 Jeg vil forklare dette nærmere ved at gennemgå tabellen, der anfører alle mandlige fornavne i 1377 og i 1 5 10 med angivelse af, om der anvendes patronymikon, erhvervstilnavn eller en anden form for tilnavn, eller om fornavnet evt. står alene. Når summen af tallene i de 4 grupper undertiden overstiger antallet af personer, skyldes det flere forhold. For det første kan et navn bestå af tre led: fornavn - patronymikon - tilnavn; det sker sjældent i 1377, men er ikke ual­ mindeligt i 1510. For det andet kan et tilnavn i sin oprindelse være et erhvervstilnavn, men i sammenhængen næppe opfattes som sådan og er derfor talt med i begge tilnavnerubrikker. Endelig er der nogen usikkerhed m.h.t. stednavnes anvendelse som tilnavne, derfor er for