HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5
36
D ITLEV TAMM
Kbh. 3. Rk. III ( 1 9 3 9 ), s. 274-305. 22. Se om denne såkaldte »Erik af Pommerns Stadsret for København« Poul Johs. Jørgensen i Hist. Medd. om Kbh. 3. Rk. V I (19 4 4 -6 1), s. 1 2 ff. 23. Aarsberetninger fra det kongelige Geheimearchiv V (18 9 1-9 5 ), s. 58. 24. Sml. forordningens 1. Art.: »Alle embedsmænd bjærge sig og nære af deres embede, så som er, at borgere og bymænd, de som ikke sådanne embeder have, som herefter næv nes, de bjærge sig med deres køb- mandsskab, og deres brygning og sådan købmands håndtering, bager bjærge sig af sin bagning, suder af hans skogerning, smed af hans smedegeming, guldsmed af hans embede, kræmmer af sit embede, skinder af sit embede og særdeles alle embedsmænd, i hvad embede de helst have, at hver . . . bjærger sig af sit embede«. 25. Poul Johs. Jørgensen: Christoffer af Bayems Stadsret for København af 14. Oktober 1443, Hist. Medd. om Kbh. 3. Rk. V I (19 4 4 -4 6 ), s. 1—5 1. D G K III, s. 77 ff. Sml. Poul Johs. Jørgensen: Dansk Retshistorie, s. 11 5 ff om de almindelige byretter. 26 . Mackeprang, s. 51 ff. 27. Mackeprang, s. 89 ff. 28. Mackeprang, s. 95 og om sammen hængen med betegnelsen pebersvend Johs. Steenstrup: Pebersvende, i Hist. Tidsskrift 8. Rk. II (19 0 9 - 10 ), s. 60 ff, især s. 66-67. 29. Mackeprang, s. 52. 30. Mackeprang, s. 210. 3 1. Mackeprang, s. 234. 32. Sml. Mackeprang s. 137, 143, 148 og om rodemestrene s. 153 f. Se K.D . II, s. 393 ff (borgerskabets
14. Mackeprang, I.e., s. 43. Poul Johs. Jørgensen, Dansk Retshistorie s. 431 og samme: De danske Købstæders Forfatning; Nordisk Kultur X V II I (19 3 3 ), s. 63 ff. 15. Hertil München: Das kanonische Gerichtverfahren und Strafrecht, Köln 1874, s. 467 f. 16. D G K III, s. 11 f, oversættelse i DRB 2. Rk., 3. Bd., s. 4. 17. Se til kanonisk rets betydning for middelalderens handelsetik f. eks. Endemann: Studien in der roma- nisch-kanonistischen Wirtschafts und Rechtslehre I, Berlin 1883, s. 14 ff. Gilchrist: The Church and Economic Activities in the Middle Ages, N .Y. 1969, s. 48 ff, og særlig om renteforbudet, der udspringer af samme tankegang. Ernst Andersen: Bankvæsenets oprindelse (19 7 6 ), s. 1 ff. Karakteristisk er således Chri- stiern I ’s begrundelse for at ind drage nogle pantelen, at kredito rerne kunne tage skade på deres sjæle ved at oppebære renter, jfr. T. Dahlerup: Bidrag til Rente- spørgsmaalets Historie i dansk Sen middelalder og Reformationstid, Festskrift til Astrid Friis (19 6 3 ), s. 47 ff. 18. D G K III, s. 14, DRB 2. Rk., 4. Bd., s. 47 ff. 19. D G K III, s. 15, DRB 2. Rk., 4. Bd., s. 77. 20. Diplomatarium Danicum 3. Rk., 3. Bd., s. 209. Oversættelse i D RB s. st. s. 170. Betegnelsen proconsul op træder i dansk ret for første gang i Slesvig 1342 i denne betydning. 21. Se Poul Johs. Jørgensen: Erik af af Pommerns Erhvervelse af Køben havn 14 17 set i Belysning af Da tidens Retsregler, Hist. Medd. om
Made with FlippingBook