HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

30

D ITLEV TAMM overvejelse af forfatningssagen. Komiteen delte sig i to grupper, hvoraf en - der samledes om borgmester Casse - koncentrerede sig om et forslag, der byggede på en fortsættelse af tokammersystemet, der gav både borgerrepræsentationen og magistraten del i den besluttende myndighed, mens en anden gruppe samlet omkring brygger I. C. Ja­ cobsen derimod ønskede kommunalbestyrelsen organiseret som en enhed. Denne anden gruppe ønskede endda at overpræsidenten alene skulle betragtes som statens repræsentant og kontrollere bystyret, men ikke have stemmeret. Brygger Jacobsen gik personligt så vidt, at han i en særudtalelse fremsatte den opfattelse, at magistratens medlem­ mer burde have både sæde og stemme i borgerrepræsentationen.65 Borgerrepræsentationens flertal støttede brygger Jacobsens forslag, mens det andet forslag - naturligt nok - vandt mest gehør i magi­ straten. I mellemtiden var A. F. Krieger blevet indenrigsminister, og det blev ham, der kom til at stå for udformningen af det endelige forslag. Han, der jo i disse år på så mange måder kom til at spille en uheldig rolle i Danmarkshistorien, skulle på dette punkt få lejlighed til at spænde ben for de liberale kræfter, der ønskede at give den folkevalgte del af kommunalbestyrelsen den væsentligste indflydelse. Det var Kriegers opfattelse - et typisk udtryk for den nationalliberale halv­ hjertethed - at bystyret burde indrettes på grundlag af tokammer­ systemet, og det af Indenrigsministeriet fremsatte forslag byggede derfor på denne tankegang. Under debatten i Rigsdagen66 satte han også al sin dialektiske evne ind på at få gennemført dette synspunkt over for brygger Jacobsens etkammer-tanke. Dette lykkedes også Krieger ved sin ubestridelige dygtighed som debattør på Rigsdagen at få vendt stemningen, således at et oprindeligt flertal for brygger J a ­ cobsens ideer vendte sig til et flertal for tokammersystemet. Det skete dog først, efter at Hall var ilet Krieger dl undsætning og havde frem­ hævet at Landstinget i hvert fald ikke ville kunne støtte et forslag, der byggede på etkammer-systemet. Resultatet af disse forhandlinger blev lov af 4. marts 1857 om Bestyrelsen af Kjøbenhavns Communale An­ liggender. Hovedprincippet i denne lov var herefter en bibeholdelse af tokammer-systemet, omend i ændret skikkelse. Dette var udtrykt på den måde, at borgerrepræsentationen i forening med magistraten havde den besluttende myndighed i kommunens anliggender, men i