HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

26

D ITLEV TAMM nalbestyrelse«. Selvom de ydre resultater var små, fortsatte dog i disse år forfatningsdebatten og på et enkelt felt virkede en debat om Køben­ havns bystyre som en forløber for ændringer i rigsstyret. Det gælder debatten om magistratens forretningsgang. Magistratens forretningsgang er et stadigt tilbagevendende tema i Københavns historie. Allerede 1590 klager kongen i et brev til magi­ straten (K.D. IV , s. 700) over at »mange sager af eder skal opsettis«. I 1840-erne klagedes over at magistratens kontortider ikke blev be­ kendtgjort, at flere af magistratens kontorer ingen fast åbningstid havde, ligesom der ikke tilstræbtes ensartethed i åbningstiderne mellem de enkelte kontorer. En anden særegenhed var, at magistraten ikke afgav skriftlige svar på skriftlige henvendelser, men brugte den frem­ gangsmåde at tilsige andrageren til et møde på et bestemt tidspunkt på rådhuset, for at modtage mundtlige svar. Da denne fremgangs­ måde blev kritiseret i pressen lod overpræsident Lange foranstalte en høring af de enkelte sekretariater, der bl. a. svarede: »den langt over­ vejende del af de personer, der tilsiges, henhører til den simple almue­ klasse, reserver, tjenestefolk, arbejdsmænd o.s.v. eller enker eller andre fruentimmer af lignende stilling, så at vistnok kun yderst få af de mødende kunne finde sig ubehageligen berørt ved en sådan anmod­ ning«, eller at »det i enhver, endog ubetydelig sag at give vedkom­ mende skriftlig besked eller skriftlig at affordre manglende oplysninger ville gøre forretningerne såre vidtløftige og byrdefulde«.56 Spørgsmålet blev bragt frem allerede i 1843, men efter at Tage Algreen-Ussing i 1844 var blevet borgmester, blev han den drivende kraft. Han foreslog kollegialsystemet, hvor samtlige magistratens medlemmer deltog i alle sagers behandling, afløst af en opdeling i departementer eller sektioner med særskilte sagsområder, hvor mindre betydelige sager kunne ekspederes, således at kun vigtige sager behand­ ledes af magistraten som helhed. Herved havde han forberedt sin senere indstilling om selve statsstyrets ændring. Det var Algreen- Ussing, der som generalprokurør i 1848 fremkom med udkastet til planer for en ændring af den centrale administration, således at ind­ førelsen af ministerialsystemet i stedet for kollegialstyret i central­ styrelsen byggede på en betænkning fra Algreen-Ussing.57 Som eksempel på de vanskeligheder, som det etablerede tokammer­ system medførte, skal her omtales det ikke gennemførte projekt til en