HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

24

D ITLEV TAMM den deputeret Tage Algreen-Ussing. Begge var jurister. P. G. Bang var, og Algreen-Ussing blev senere professor ved Københavns Uni­ versitet. Det var derfor naturligt, at det blev netop de to, der tog spørgsmålet om en ny forfatning for København op. P. G. Bang rej­ ste spørgsmålet på den første stænderforsamling i Roskilde 1835, og da generalprokurøren Anders Sandøe Ørsted , som kongelig kommis- sarius i 1838 fremlagde kancelliets forslag, som han selv bar hoved­ ansvaret for, var Tage Algreen-Ussing den, der i særlig grad forsva­ rede Københavns interesser. Hovedæren for den nye forfatning til­ kommer således disse tre mænd i forening. De vigtigste nydannelser, der gennemførtes ved anordningen af 1840, er særlig fremhævet i anordningens fortale: Borgerrepræsentan­ terne, en betegnelse der i København51 indførtes herved, skulle vælges ved direkte valg ( § 7 ) . Valgbare og valgberettigede var borgere med borgerskab eller en vis nærmere bestemt større grundejendom. Råd- mændene, men ikke borgmestrene, udpegedes nu af borgerrepræsen­ tanterne ( § 3 ) , og endelig ophævedes det hidtidige over- og under­ ordnelsesforhold mellem magistraten og borgernes repræsentanter, idet borgerrepræsentation og magistrat formelt ligestilledes i forhold til centraladministrationen således at sager i tilfælde af uenighed skulle forelægges kancelliet. Herved indførtes et tokammersystem med kancelliet som opmand (§ 29). Bestemmelsen var dog formu­ leret således, at der tillagdes magistraten den besluttende myndighed, mens borgerrepræsentationen skulle samtykke. Her havde stænderne forestillet sig noget andet. Under udvalgsbehandlingen52 i stænderne kom det frem, at man ønskede at få fastslået, at i alle anliggender, stadens ejendomme og indretninger, indtægter og udgifter vedkom­ mende, var det borgerrepræsentanterne der traf beslutning, hvorefter det var magistraten, der bragte disse beslutninger til udførelse. Det var etkammer-tanken, som først i 1938 blev realiseret, der her fore- svævede stænderne. Antallet af borgerrepræsentanter fastsattes til 36 (§ 7 ) skønt mange af pietetshensyn havde foretrukket tallet 32. Det forslag som Ørsted fremlagde, var som andre af hans lovfor­ slag og overhovedet hans videnskabelige virksomhed, inspireret af udenlandsk lovgivning. Det var preussisk kommunallovgivning, der dannede grundlaget for flere af udkastets bestemmelser.53 Ørsteds ud­ kast havde på en række punkter givet anledning til debat, og Ørsted,