HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

20

D ITLEV TAMM om at være en stapelstad (art. 3), d. v. s. udenrigshavn, samt et løfte til Københavns borgere, om at de skulle sidestilles med adelen i hen­ seende til godskøb (art.4) og adgang til »officia och honores« (art. 6), en bestemmelse, der gav anledning til fortolkningstvivl.35 Rådet bestod af fire borgmestre, hvoraf den ene kaldtes for byens præsident eller fra 1747 overpræsidenten, der udnævntes af kongen samt en 6-8 rådmænd, der siden 1691 fortrinsvis valgtes blandt de 32 mænd. Om » de 32 mænd « indeholdt nu privilegierne af 24. juni 16 6 1 ,36 der dannede grundlaget for Københavns forfatning indtil 1840, følgende bestemmelse i art. 2: »Præsident, Borgemestre og Raad med Borgerschabet maa ud- welge 32 aff de Beste og fomehmste Borgere her udi Staden, huilcke tillige med Præsidenten, Borgemestre og Raad, Stadens och Menig­ hedens Beste, saavelsomb detz Indtegt oc Udgifft effter Tidens Be- schaffenhed kand offuerveye oc derom handle og slutte. A ff bemelte 32 Borgere maa Udvelgis Thou som tillige med Præsidenten och En af Borgemestrene, maa altid haffue frie tilgang til Os, Stadens och det Gemeene Anliggende at andrage«. Det var forudsat at de 32 mænd skulle vælges af borgmester og råd samt borgerskabet. Det blev imidlertid hurtigt anderledes, idet den almindelige ordning blev, at ledige pladser blev besat af magi­ straten efter en indstilling omfattende to personer fra de 32 mænd. Kravet om at det skulle være de bedste og fornemste borgere blev opretholdt; det var således en snæver kreds, der fik indflydelse på bystyret, og de titulerede ofte sig selv som »Vennerne«. De fire hånd­ værksrepræsentanter, der oprindelig valgtes i tilknytning til de 32 mænd, blev ikke erstattet efterhånden som de ophørte at fungere. Først ved laugsforordningen af 2 1. marts 1800 ( § 1 7 ) bestemtes det, at der skulle vælges håndværkere blandt de 32 mænd. Undertiden indskrænkedes valggrundlaget yderligere. I 1767 fandt de 32 mænd, at én repræsentant for vinhandlerne var utilstrækkeligt: og »da der nu ikke var mere end én vintapper i kollegiet, som ved­ ligeholdt handelen, så blev det vedtaget, at ingen andre end vintap­ pere var at vælge på«.37 De 32 mænds kompetence var begrænset. For det første derved, at bysityret blev forestået af magistraten, der som kongelige embedsmænd

Made with