HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

ISLANDSKE KOMPAGNI 1743-58 159 Dette kompagnis historie kender man meget lidt til. Den islandske historiker, Jon J. Adils, har dog i sine værker SK tJL I MAGNUS- SON LANDFOGETI (Reykjavik, 1 91 1 ) og EINOKUNARVERZ- LUN DANA Å ISLANDI (Reykjavik, 19 19) givet en del oplysnin­ ger om kompagniet. I det sidstnævnte arbejde giver han således en oversigt over kompagniets historie på 23 sider.6 For begge disse arbej­ ders vedkommende gælder det imidlertid, at kilderne ikke har været underkastet videnskabelig behandling inden forfatteren har gjort brug af dem i sine fremstillinger. En af de mest benyttede kilder, »Skyrsla Skula til landsnefndarinnar 17 71«, er således en skildring af begivenhederne, som blev skrevet 10-20 år senere af Hørkræmmer- kompagniets værste fjende, den islandske landfoged Skuli Magnusson. Denne kilde er stærkt tendentiøs, hvilket forfatteren ikke påagter; men desuden er den en sekundær kilde til de pågældende begivenheder. En granskning af de primære kilder til kompagniets historie giver i det hele taget et andet billede af Hørkræmmerkompagniet end oven­ nævnte Jon Adilses arbejder, hvilket undertegnede får lejlighed til at gøre nærmere rede for i sin afhandling om striden mellem Hørkræm­ merkompagniet og islændingene 1752-57, Deilur Hormangarafélag- sins og Islendinga 1752-57, som nu foreligger i manuskript. Jeg skal her nøjes med at anføre et enkelt eksempel. I sin bog, SK tJL I MAGNtSSONS LANDFOGETI, beretter Adils, at i året 1756 herskede der stor hungersnød i Island, og at kom­ pagniet i dette år til landet kun importerede halvdelen af det nød­ vendige mel (d. v. s. rugmel, andet mel blev ikke importeret). Melet var imidlertid ødelagt af orme, som det vrimlede af. Ikke desto mindre forsøgte købmændene med held at afsætte melet til deres islandske kunder, hvilket også skulle have været nemt nok på grund af hungers­ nøden. I en kort artikel i det islandske historiske tidsskrift SAGA har under­ tegnede redegjort for sin undersøgelse af denne sag.7 Det viser sig, at i året 1756, hvilket var et hungersnødens år, som Adils fremhæver, har der ikke været tale om nogen som helst import af maddike-vrimlende mel. De islandske sysselmænd, hvis embedspligt det var at føre opsyn med handelen, har i dette år som i andre år til Rentekammeret ind­ sendt deres beretninger, hvor de forklarer landets tilstand, og beretter om, hvordan handelen er gået for sig i indeværende år. I intet af disse