HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

156

LARS N. HENNINGSEN

67. Biblioteket lå over Trinitatis kirke. Efter branden i 1728 blev bog­ bestanden genopbygget især ved ga­ ver. Ved Arne Magnussens død i 1730 fik biblioteket hans bogsam­ ling og især håndskrifter, som blev opstillet samlet i den fjerneste ende af bibliotekssalen, adskilt fra det øvrige af en skranke. Balder Erich- sen i Ex Bibliotheca Universitatis Hafniensis 1920 s. 122 ff. 68. Prinsesse Charlotte Amalie, 1706- 82, Christian 6.’s søster, arvede sammen med sin kongelige broder prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der døde ugifte 1729 og l T 55 - Charlotte Amalie overlod straks sin del af den arvede, pieti­ stisk prægede bogsamling til Uni­ versitetsbiblioteket, hvor den altså befandt sig allerede 1737. Se ang. denne påvisning Balder Erichsen op. cit. s. 141 ff. 69. De nævnte bøger, Johann Amdt: Quatre Livres du Vray Christianis- me, Paris 1725, oversat fra tysk af grev Zinzendorf, brødremenighedens stifter, og E. G. Happelii: Grosste Denckwiirdigkeiten der Welt oder so-genannte Relationes Curiosae . . . 1-5, Hamburg 1683-91, findes sta­ dig i Universitetsbiblioteket, for­ synet med iklæbede mærker: »Do- num Regiae Celsitudinis Principis Charlottæ Amaliæ«. Arndts præ­ pietistiske opbyggelsesbøger »Om den sande Kristendom« og Hap­ pels historiske arbejder træffes hyp­ pigt i tidens bogsamlinger hos høj og lav. O. Nielsen: Kjøbenhavn på Holbergs tid, 1884, s. 161 ff. 70. Hans Peter Anchersen, 1700-1765, 1733 universitetsbibliotekar, 1736 professor. DBL bd. 1, s. 292.

fer m. m. Handelen med disse stærkt eftertragtede »kineserier« var så ind­ bringende, at Lintrup i 1743 for 60000 rdl. kunne købe Gjorslev, Sø­ holm og Erikstrup. RA privatarkiv nr. 5893, Christen Lintrups kasse- og hovedbog 1739—41 (pk. 1). 62. Andreas Winther, 1672—1749, apo­ teker, ejede 1715—1741 Løveapote­ ket på Amagertorv. De danske apo­ tekers historie bd. 1, 1925, s. 248. 63. Det samme som fjerdedagsfeher, fe­ ber, der indfinder sig hver tredje dag. 64. Hyppigt anvendt lægemiddel bestå­ ende i en blanding af pulver med honning, sukkersaft eller frugtmos. 65. Kalkbrænderiet var grundlagt af Felix du Sart og Antoine Bonfils i nærheden af Langebro i 1729 og blev flyttet uden for Østerport i 1731. Det nød fuld toldfrihed for de tilførte kalksten, stenkul og tørv. I I737> da fabrikkens grundlæggere begge var døde, drev Antoine Bon­ fils’ enke, Gabrielle Pigeon, og Mat- thieu Toyon fabrikken. Bruun: Kjø- benhavn bd. 2, 1890, s. 628. Chr. Gandil: Matthieu Toyon, Hist. Meddi. om Kbh. 1962, s. 40-43. RA Rtk. 2211.99 resolutionsprot. 1737 nr. 140. 66. 1707—55 var området mellem Told­ bodgade og havnen udlagt som tømmeroplagspladser for de køben­ havnske tømmerhandlere. Nærmest toldboden lå den kongelige sav­ mølle, som tilhørte orlogsværftet. Kvæsthuset lå, hvor nu DFDS’s hovedbygning ligger. På den anden side af Toldbodgade lå fugtige stræk­ ninger. Herm. Andersen: Kjøben­ havns toldbod fra de ældste tider og indtil vore dage, 1915, s. 47 ff.