HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

151

TU R IST I KØBENHAVN I 1737

NOTER

1. Præstehistoriske Samlinger bd. 1, 1 933 > s- Achelis: Matrikel der schleswigschen Studenten bd. 2, 1966, nr. 6086. Kjøbenhavns Uni­ versitets Matrikel bd. 3, 1912, s. 1. Personalhistorisk Tidsskrift 8. rk. bd. 2 s. 211. 2. Bjørn Kornerup: Frederiksborg Statsskoles historie 1630-1830, 1933, s. 122, 135, 137. 3. Michael Neiiendam: Erik Pontop- pidan bd. 1, 1930, s. 145, 175, 177. 4. Originalen beror i landsarkivet i Åbenrå, Egen præstearkiv, H 15. Dagbogen er uden egentlig forfatter­ angivelse og datering. Stilen er knap og kortfattet, og talrige ord er for­ kortet. Da Brandts skrift tilmed er meget lille og noget gnidret, har læsningen i en del tilfælde voldt problemer. Forhåbentlig har det dog ikke givet anledning til væsentlige fejltolkninger og misforståelser. 5. Kridtforekomsterne i Møns og Stevns klinter blev udnyttet i byg­ geriet. Den fine skrivekridt blev an­ vendt af malere. De grovere kridt­ sten, limstenen, der bl. a. fra klinten ved Højerup styrtede ned på stran­ den, blev enten brugt til at brænde kalk af, eller de blev på stedet skå­ ret til bygningssten. Disse blev be­ nyttet på egnen eller sejlet til Kø­ benhavn. Her er f. eks. N. Eigtveds asiatiske pakhus fra o. 1750 opført af kridtsten fra Stevns. S. Abild- gaard: Beskrivelse over Stevns Klint, Kbh. 1759. 6. Dragør. 7. Knippelsbro. 8. Sandsynligvis det klokkespil på 42 klokker, som blev opsat i Nicolai

kirkes tårn, hvor det var færdigt til brug i februar 1737. 1744 blev det flyttet til Frue kirke; her overlevede det til branden i 1807. Carl Bruun: Kjøbenhavn bd. 2, 1890, s. 663 f. RA, Danske Kancelli, Sjællandske Tegneiser 1737 nr. 68. 9. Erik Pontoppidan, 1698-1764, siden 1735 dansk hofpræst, boede på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Vestergade, hvor nu ejen­ dommen Frederiksholms Kanal nr. 14 ligger (Vester kvarter matr. nr. 284). Huset, der ejedes af kongen og tjente som embedsbolig for hof- præsten, var i 1730’erne ret for­ sømt, så der måtte foretages en del reparationer; i 1737 fik Pontoppi­ dan således indrettet et nyt studere­ værelse. RA Rtk. 2211.99 res. 1737 nr. 92 og 2242.8 bilag 361. 10. At identificere manuskriptets P.Br. og N.Br. med sikkerhed synes ikke muligt. De var tilsyneladende brød­ re, se under 11. august. Muligvis er der tale om fortællerens brødre, Peder Brandt, 1687-1763, kapellan, senere sognepræst i Egen, og Nico­ laus Brandt, 1697-1760, kapellan sammesteds. Arends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten bd. 1, 1932, s. 82. 11. Conrad Petersen var forfatterens nevø, søn af sognepræsten i Not­ mark 1701-49 Jørgen Pedersen og hustru Anna Maria Brandt. Han opholdt sig siden 1732 som student i København. Achelis: Matrikel der schleswigschen Studenten bd. 1, 1966, nr. 5051 og Arends bd. 2. s. 143. 12. På pladsen mellem Gammeltorv og Nytorv blev det genopbyggede råd