HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

14

D ITLEV TAMM vilegiet ikke. Her har biskoppen åbenbart stadig våget over borger­ nes selvstændighedstrang. Tværtimod synes de privilegier, der her ind­ rømmes, at være i overensstemmelse med en opfattelse, som særlig biskoppen måtte gøre sig til talsmand for, nemlig kanonisk rets hege­ moni. Når der således er tale om en indskrænkning i rådets pligt til at afsige dødsdom over tyve og røvere er det i overensstemmelse med kanonisk ret. Det var en almindelig grundsætning i de danske land­ skabslove, som man finder også i byretterne, at tyveri, når der var tale om tyveri over en vis værdi, medførte dødsstraf. Derimod holdt kirken og den kanoniske ret på, at der for tyveri bortset fra visse særligt kvalificerede tilfælde alene kunne blive tale om at betale er­ statning.15 Når det fastslås, at rådmændene ikke må deltage i afsigelse af dødsdomme, kan det være en konsekvens af kanonisk rets stand­ punkt, at blodsudgydelse skal undgås. Også edsbeviset i form af det formelle bevismiddel partsed med mededsmænd stred mod kanonisk rets opfattelse af, hvorledes retspleje burde føres på grundlag af ma­ terielle bevismidler, først og fremmest vidne- og dokumentbeviset. En ting stod imidlertid fast, at biskoppen måtte anerkende at et råd var opstået i København. Rådet fik efterhånden både admini­ strative beføjelser og havde som rådstueretten også dømmende myn­ dighed. Ved siden af rådet eksisterede allerede i 1254 et byting. Det omtales i stadsretten fra 1254 som »placitum«, hvor biskoppens foged (exactor episcopi) holdt ret. Om dette byting havde nogen reel ind­ flydelse på bystyret må derimod stille sig som meget tvivlsomt. Fra året 128 1 er bevaret et brev fra biskop Ingvar af Roskilde, der tillægger foged og rådmænd i København yderligere myndighed.16 I dette brev er rådmandsinstitutionen fuldt anerkendt. Det hedder således i indledningen: »For at ikke nogen skal fælde dom i egen sag eller, hvis han forser sig, undgå sin velfortjente straf, har vise mænd i fjerne tider fundet på, at der skal vælges gode mænd til at forestå købstæder og andre større samfund, herske over undersåtter og lade enhver vederfares ret, skræmme de slette ved frygt for straf og ved opmuntrende beløn­ ninger tilskynde de gode til at handle rigtigt, eftersom lovlydighed og ydmyghed ikke ville synes at gavne de gode, dersom foragt og ulydig­ hed mod lovene ikke var til skade for de overmodige og genstridige«.