HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER 77 Familielivet i disse år og de forskelligartede arbejdsopgaver kryd­ redes af et par tvistigheder, som blev pådømt ved Borgretten til Pfeiffers fordel.95 I det ene tilfælde stod striden om nogle stenblokke, som den tidligere nævnte billedhugger A. H. Gierach ikke ville be­ tale; det andet gjaldt en vekselobligation, som »Postmester Thomsen« tøvede med at indfri. 53 år gammel døde Pfeiffer i 1 7 7 1 . »Abzehende Krankheit« ned­ brød den virksomme stenhugger. Hr. Munter fra Sankt Petri foretog jordpåkastelsen den 19. april, og afdøde bisattes, hvor han havde ønsket det.96 Han havde trods sit travle liv ikke glemt det hinsidige og derfor sikret sig et dobbeltgravmæle nr. 9 på Sankt Petri gamle urtegård ved muren langs med Nørregade.97 Det var et fornemmere sted passende for en hofstenhugger —og kun få meter fra Nicolai Eigtved. I det stykke svigtede han sin gamle kompagnon, der var stedt til hvile på en billigere plads. Pfeiffers enke fulgte ham dagen før nytårsaften 1772.98 Anna Hedevig Pfeiffer, der havde ført virksomheden videre, boede ved sin død i mellembygningen over vognremise og hestestald, mens der var lejet ud i hovedbygningen til Amaliegade. Afsavnet ved den­ ne beskednere placering opvejedes af en rigeligere lejeindtægt, som kunne være nødvendig for en enke; nogle lånesedler fra Assistens­ huset gennem det meste af dødsåret peger mod en stram likviditet for madam Pfeiffer. Så vidt det kan konstateres, boede familien i stenhuggermesterens sidste år også i mellembygningen, hvorfra en senere tid har efterladt nogle erindringer.99 Hvad betalte en lejer om året for at lade sig skærme af Eigtveds sandstensfacade? August Tiende, hvis profession ikke er røbet, gav 28 rdl. for kælderen i hovedbygningen, mens »Frøiken Hein« rådede over stueetage og noget af mezzaninen for 130 rdl. Gehejmerådinde Destignon, der også var bosat her i 1762, sad på 1. sal naturligvis - denne gang arkivalsk sikret - samt resten af mezzaninen til 170 rdl.100 Her var ikke plads til stenhuggersvende! Det vil føre for vidt at gennemgå Pfeiffers bolig nærmere; en del var der. Stenhuggermesteren nærede som sine samtidige en lidenskab for spejle, som i stort tal hang overalt, endda anbragt hos lejerne, hvor tilmed en glaslysekrone blinkede. Over opholdsrummene lå »Tegne Lofted«, men mere interessant er et kammer til baggården,