HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER 71 skulle sikre det daglige brød, dels at gården i Amaliegade krævede sit ved terminerne. Stenhuggermesteren forudså i sit bønskrift sin fuldstændige forarmelse og fordærv - og det øjeblikkelig. Frederik V tog det med passende majestætisk ro, og først i sep­ tember lod kongen Pfeiffers ansøgning forelægge Frederikskirkens bygningskommission. Inden dennes forestilling om sagen kunne udar­ bejdes, havde man også inddraget kirkens arkitekt, Nicolas-Henri Jardin, uden at Pfeiffer synes at være kommet i klemme ved decem­ ber termin 1759. Jardin frygtede strid mellem Fortling, som hidtil havde været alene om det stenhuggermæssige, og Pfeiffer, eller mellem deres svende. Jardin foreslog dog efter nogen overvejelse, at Pfeiffer blev overdraget af arbejdet ved kirken, hvilket fik kongelig god­ kendelse; men skortede det på den »fornødne Eenighed og Storlig­ hed«, står der i resolutionen, måtte ansøgeren se i øjnene, at han fra »Friedrichs Kirkes Steenhugger Arbeidets Nydelse, een for alle Gang afviises«.63 A f kirkens bygningsregnskab fremgår det, at Pfeiffer og hans mandskab lagde ud den 22. april 1760.64 Da det allerede få uger efter blev konstateret, at svendene løb fra den ene mester til den anden og derved skabte uro, præciseredes Pfeiffers trediedel af ar­ bejdet til højst at måtte omfatte 1 5 - 1 6 svende. I juli forhøjedes hans andel af stenhuggerentreprisen imidlertid til halvdelen, og kon­ gen må således være blevet tilfreds med den nyansatte mester.65 Samme holdning gav sig endvidere udslag i Pfeiffers udnævnelse til hofstenhugger den 26. november 1761, måske befordret ved hof­ stenhugger Fortlings død i juli.66 I øvrigt var Pfeiffer ikke alene på byggepladsen, da også August Braun var blevet tildelt den fornemme titel. År efter år op igennem 1760’eme sled nu Pfeiffer ved Frederiks- kirken; men han var ikke deltager i nogen himmelflugt. Uendelig trægt hævede marmormurene sig, thi nu var det ikke kun en be­ klædning med dette materiale, for omsider i 1 77 ° at blive bragt til standsning i godt 20 meters højde.67 Det var, som om bygningen kun sank, når de talrige murere, stenhuggere og udskrevne soldater lagde blok på blok. Den 30. november 1770 klatrede Pfeiffer, hans polerer, 16 svende, 4 »store« og 3 »små« lærlinge ned fra stilladserne til et af dansk bygningshistories mest ambitiøse projekter.68