HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

TORBEN EJLERSEN

68

mode Skiftekommissionen om at indfinde sig i Amaliegade 15 for at udføre forseglingsforretning efter hans kompagnon, der var død samme dag. 4 dage senere førtes Bæsecke i en alder af 46 år til graven på Sankt Petri gamle kirkegård på bedemanden Jens Staunings »Den beste Ligvogn«, mens 7 andre køretøjer skumplede bagefter gennem hovedstaden med de sørgende samt 12 studenter på bænkene; til­ bage stod en halvfærdig og mennesketom bygning. Skiftearkivalieme giver imens nøglen til Bæseckes bolig. »Stuen til Gaden« og et »Portkammer« viser vej til hjemmet, som følgelig var indrettet i hovedbygningens stueetage.58 Nogle få trin fra porten er nok op ad den italienske trappe med »udkehlet Duk- verk«. 3-fags salen til Amaliegade rummer en indlagt dragkiste, 6 guldlæderstole, et forgyldt spejl, sikkert over konsolbordet med mar­ morplade. Ydervæggen har panel fra gulv til loft; ellers er der bryst­ panel, hvorover væggene er betrukket med »malet Tapetzerie«. Brandtaksationen den 1. marts 1757 specificerer det til »mahlede Landskaber paa Læret«, og det må være E. H. Løfflers værk. »Dag­ lig Stuen« er forsynet med 1 gardin og kan derfor ligge enten til ga­ den eller baggården. Den er møbleret med et »Ege Skriv Chatoll med Dragkiste under«, en lænestol og 6 ryslæderstole, et thebord og et sammenklappet bord samt andre stole. »Nogle Frugt Støkker« fra Løfflers hånd hænger over døren. Flere skilderiers plads kan ikke bestemmes, blandt andet et i forgyldt ramme »med et Fruentimmer«, men det forestiller måske den forlængst afdøde hustru, der kan have betjent den spinderok, som også står i lejligheden. At ovnene har stenfødder og står på marmorfliser er en selvfølge dette sted. Køkkenet er udstyret med husgerråd til en mindre husholdning, den netop afdøde håndværker, hans 5-årige datter og to tjeneste­ piger. Det har det traditionelle, nagelfaste udstyr og en »Vadsker Rende af Sandsteen«. Privatlivets fred skal hvile over resten, efter at det er konstateret, at rokokoherrens »Peruquer«, en »rød Skarla­ gens Kjol«, en »blaa Klædning med forgylte Knapper« samt et par »Silke Strømper« og en sølvkårde nu ligger uvirksomme hen. Skiftet rummer intet om huslejeindbetalinger til dødsboet, og da håndværkerregninger og en auktionsvurdering samt brandtaksation viser, at man stadig arbejdede med indretningen af de øvrige etager i bygningen, boede der ikke andre i Amaliegade 15 i foråret 1756.