HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

64

TORBEN EJLERSEN

vises.43 De to sammenstødende fag på gårdene er her ens. Denne opmåling kan sammenholdes med beskrivelserne fra opførelsestids­ punktet, og særlig oplysende er synsmestrenes besøg i Amaliegade 15 den 1. marts 1757, hvor det i brandtaksationen hedder: »Paa Byg­ ningen er 2de Forlegge hver paa et Fag, over det eene een Alctan, Paloestraden af Gullandsk Sandsteen, over det andet Forleg staar 2de Vaser«. Om Amaliegade 17 fastslår en prioritetsvurdering fra den 28. oktober 1757, at der er »en Allitan over 1 Fag, Baloustraden er af Gullans Sandsteen, 2de Vaser af Gulians Sandsteen, staar paa Soklerne«. Der kan ikke være nogen tvivl om, at rekonstruktionen viser et korrekt billede af den ældste hovedgesims, hvor en balustrade over 2 fag knytter gårdene sammen, og 2 vaser på hver sit yderfag skaber balance. De to kældervinduer under midterfagene stammer fra en forandring 1802, hvor de afløste de oprindelige nedgange hver med dobbelte kælderdøre. Disses udseende kan ikke fastslås.44 Men taget? Opmålingen fra 1870 afspejler langt fra den oprin­ delige afdækning på gårdene og deres kvistforhold. Der var på den nyopførte dobbeltbygning valm ved begge gavle. En brandtaksation fra 1849 er ganske vist den ældste, skrifdige kilde, som nævner noget herom, men det gælder blot for Amaliegade 17, hvor der var »Heel- tag som er valmet til den ene Side«. Der må dog have været det samme på Amaliegade 15, dels for den yndede symmetris skyld, men også for at være i overensstemmelse med Eigtveds forkærlighed for denne tagtype. Johan Jacob Bruuns tegning fra 1756, der har Moltkes palæ som hovedmotiv, bekræfter rekonstruktionen.45 Valmets hældning og skor­ stenenes præcise placering og udseende kan blot ikke bestemmes med sikkerhed; ligeledes er kvistenes nøjagtige form ikke kendt. Ifølge håndværkerregningerne fra 1756 bar dobbeltgårdens tag til gaden 2 store og 2 små kviste. De store var hver forsynet med »2 dobbelte Giase Thiiren unten mit Fullungs«, og i hver dørfløj fandtes 6 ruder. Man kunne kort sagt træde ud i det fri bag balustraden og nyde ud­ sigten. De små kviste fik lys fra vinduer med 9 ruder. Alle kviste var halvrunde og dækket med blik. Nicolai Eigtved har som nævnt komponeret facaden, for som én bygning bør stenhuggergårdene opfattes. Den er 5-delt; 3 risaliter,

Made with