HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER

6 3

gement af bede og havegange står til troende, er en anden sag, selv­ om de forekommer tilpas individualiseret. Glarmester J. Høyer dukker først frem igen på scenen i august t 75 5 j °S da ved hovedbygningen mod Amaliegade. Denne havde stenhuggermestrene sat i arbejde i 1754, hvilket også fremgår af facadens romertal, men det kan kun være råhuset, som stadsbyg­ mesteren sigter til, når han i sin årsberetning for 1754 til Bygnings­ kommissionen meddeler, at Bæsecke og Pfeiffer den 1. maj havde præsteret »hver for sig, som en Bygning satt op till hinanden paa Amalienborg i Amaliegaden, grm. til alle 4re Sider«.39 Hvis dette tidlige tidspunkt på året er korrekt, er hovedbygningen måske på­ begyndt allerede i 1753? 3. etape indledtes i september 1755 med »de af os nu agtende grund-muurede, Siide- og Baghus-Bygninger«.40 Sidebygningen, som ikke blev omtalt i overslaget fra 1753 og ret utypisk ikke opførtes samtidig med hovedbygningen, stod i direkte forbindelse med denne og rummede kokkenerne til gadelejlighederne. Glarmesteren nævner da også ved udgangen af 1755 sit arbejde med spisekamrene. Bag­ huset, som ikke må forveksles med værkstedsbygningen fra 1753, blev sandsynligvis først påbegyndt i 1756, hvor det 1. juli hedder, at »den forreste Muur er opført 3 Allen høy, dend ene Gaul 3/2 Allen. Bagsiden og dend 2den Gaul 2/2 Allen høy. Til hvilken Bygning, Bielkerne og Sparreværket tildeels er afbunden«.41 Først i 1757 er hele komplekset bragt til afslutning, Amaliegade 15 i løbet af sommeren, Amaliegade 17 den 24. oktober, da Pfeiffer oplyser, at ved »min ny opbygte Gaard . . . nu og saa Baghuuset er sat i fuldkommen beboelig Stand«. Bagbygningerne er for længst erstattet med andre, men dobbelt­ gården mod Amaliegade og det senere forlængede sidehus står til­ bage. En forhøjelse i 1871 af mezzaninen på Amaliegade 15 til fuld etage kronet med 4 vaser og en forandring omkring 1892, hvor Amaliegade 17 fik påsat en balustrade over alle 5 fag pyntet med et lignende antal vaser, har dog forstyrret symmetrien.42 Hvordan så gårdenes facader oprindelig ud? Nicolai Eigtveds tegning er forsvundet, og det nærmeste man med sikkerhed kan komme, fremgår af en opmåling fra 1870 før ombygningen, hvor Amaliegade 15 og det halve, sydlige yderfag af Amaliegade 17