HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

60

TORBEN EJLERSEN

udvirket, at netop Bæsecke og Pfeiffer blev grundens nye ejere, hvilket kunne være praktisk under opførelsen af hans palæ. På arealet blev der tømret nogle skure sammen, sandsynligvis til redskaber og materialer, men et par år efter var det stenhuggernes tur til at fortrække. Myndighederne besluttede sig til at føre en ilde­ lugtende spildevandsledning hen over grunden for derved at undgå, at den ellers på en skæmmende måde skulle passere Amalienborg Plads. Stenhuggermestrene fik det opførte erstattet med 150 rdl., meget var der ikke blevet sat på grunden, og de blev så anvist en an­ den byggeplads. Denne gang blev det syd for Amalienborg Plads efter Moltkes palæ, hvilket stadig betød greveligt naboskab og facade til Amaliegade; her blev de.32 Målebrevene til de nye pladser - arealet var dobbelt så stort som før og bestod i praksis af to byggegrunde — blev udarbejdet af stadskonduktøren den 24. marts 1753, og skøderne blev underskrevet af Bæsecke og Pfeiffer den 16. april, men først tinglyst året efter den 18. marts.33 Grundene lå side om side, begge med 22 alen til gaden og 13 1 alen dybe. De blev betalt med 1 rdl. pr. alen til Amaliegade, hvilket var den nærmest symbolske sum, som de byg­ gende i Frederiksstaden skulle erlægge ifølge bestemmelserne. End­ videre slap grundejerne for indkvarteringsskat i 30 år; til gengæld forpligtede man sig til at lade grundene bebygge inden 5 års forløb. For at fremme byggelysten havde kongen bestemt, at den nye bydels grundejere skulle nyde fri indførsel af nødvendige udenlandske mate­ rialer.34 Dokumenterne, som fremkaldtes af denne generøsitet, rum­ mer en række vigtige oplysninger, da Rentekammeret skulle se over­ slag og tegninger for at tage stilling til toldfriheden. Bygningshistorikeren erfarer herfra, at Bæsecke og Pfeiffer sam­ men planlagde at rejse en 44% alen lang og 22 alen bred, grund­ muret bygning på 3 etager med kælder; en bygning bagved ligeledes 4434 alen lang men 15 alen bred på 2 etager også i grundmur; en »Stok Bygning« til værksted af samme udstrækning som den netop nævnte og kun på 1 etage; endelig et godt skærmende plankeværk 44 3 / i alen langt og 5J/2 alen højt. Kunsthistorikeren sikrer sig af de samme dokumenter ophavsmanden til facaden, idet denne var »for- fated ved Hr. Oberste Eigtwed« den 25. april 1753. Der var kort og godt tale om to sammenbyggede gårde, hver på 5 fag og med spejl