HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

TORBEN EJLERSEN

5 6

hånede de håndværkere, som var tilfredse med deres arbejdsplads, ved blandt andet at gå ind til dem i deres »Spiise Qvarteer, som er hos een Barbeer navnlig Frantz i Lille Strand-Strædet«, og rive dem i næsen, at de gik som slaver og ikke kunne »dricke et Glas 0 1 1 med andre Svenne«. Myndighederne så med alvor på den fortsatte uro, og Wittlinger belønnedes for sin ihærdighed med 3 måneder i jern og blev desuden pålagt at udrede sagens omkostninger.20 Kan Bæsecke og Pfeiffer have været vanskelige som arbejdsgivere, så befordredes den diciplinære slaphed hos svendene af det lette i at finde arbejde hos andre mestre; Frederiksstaden var én stor byggeplads i disse år. Bæsecke og Pfeiffers forhold til lavet rummer de sædvanlige med­ lemssynder. Som »Mæster Stenhuggere« skyldte de tidepenge for 1750, hvilket de tog ganske roligt og først betalte i slutningen af 1752, hvor Bæsecke tillige måtte punge ud med 1 rdl. til lavets fattige, fordi han var udeblevet fra »Mester Anders Mikkelsens Liigs Bortbæring til Jorden«. Begge tog sig ligeledes en anden kollegas »Liigbærren« let. og de fattige kunne denne gang glæde sig over det dobbelt beløb.21 Først ved årsskiftet 1754-55 lod Bæsecke og Pfeiffer indskrive et par lærlinge i lavet med den sædvanlige læretid på 5 år; til gengæld skulle den længstlevende af mestrene nå i løbet af 1760’eme at »løs­ give« 22 nye svende.22 I et enkelt tilfælde fungerede Bæsecke som synsmester.23 Sammen med Fortling vurderede han Gammel Strand 48, hvor den omfattende sandstensudsmykning krævede specialister. Pfeiffers ekspertise lå heller ikke brak. Den blev taget i brug af Eigtved, da denne forberedte anlæggelsen af et sandstensbrud i Norge, hvorfra han håbede, at de københavnske byggepladser kunne forsynes til lavere priser end de tyske leverancer over Bremen. I den forbin­ delse afsejlede stenhuggeren den 26. april 1 75 1 fra Helsingør med »Skipper Terchel Bay, førende Monsr Toftes Galioth«. Rejsemålet var Nærud ved Mjøsen, hvor sandstensforekomster syntes lovende.24 Her kom Pfeiffer for en tid i vanskeligheder, omend på Eigtveds vegne, da han »uden Ejerens Forlov, og uden at han blev tilkaldet. . . loed tage et Situations Cart . . . og det tillige havde været rettest, det Sr Pfeyfert nøje havde erkyndiget sig før han paa anden Mands Grund ville anlægge slig Verk«.25