HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER 5 3 fælle, da hun døde i barselseng.12 Til at klare husholdningen og passe den lille datter havde han de følgende år en kokkepige og en tjeneste­ pige i sit brød. Forinden havde Bæsecke og Pfeiffer etableret kompagniskab. Den 23. januar 1 75 1 indsendte de to stenhuggersvende næsten enslydende anmodninger til kongen om at blive optaget uden betaling i det køben­ havnske murer- og stenhuggerlav. De forklarede begge, at de på til­ fredsstillende måde havde arbejdet hos Fortling. Ønsket begrundede de med, at der var behov for flere stenhuggermestre både ved den kongelige byggevirksomhed, men også den private; således var det deres hensigt at akkordere med grev Christian Frederik Levetzau i forbindelse med dennes opførelse af en »Palais-Gebåude«, et af de fire Amalienborgpalæer. Kabinetssekretæren, August Volrad von der Llihe, gav et par dage senere Københavns magistrat besked om, at Frederik V havde imødekommet de vordende kompagnoners begæring efter at have indhentet hofbygmester Nicolai Eigtveds udtalelse der­ om. Den kongelige resolution formidlede magistraten derefter til older­ manden for murerlavet, og den 1. februar 1 75 1 meddeltes Bæsecke og Pfeiffer borgerskab.13 De to havde imidlertid foregrebet begivenhedernes gang, da det nyoprettede stenhuggerfirma den 29. januar underskrev entreprisen hos Levetzau. Den nævnte dag indgik de kontrakt med den grevelige bygherre om stenhuggerarbejde til et beløb af 11.050 rdl. Kompag­ nonernes indsats, som i det væsentlige gjaldt hovedbygningens og de to omgivende pavillonens facader - ikke de kunstneriske detaljer, som var overladt til andre - synes at være bragt til afslutning sidst på året 1755 uden større afvigelser fra det aftalte grundlag; dog måtte firmaet give afkald på et ønsket tillæg på 2 13 rdl. for de »6 Colloner«, som af »norsk Marmor ere forfærdigede« til palæets midtrisalit, da dette materiale var anskaffet af »Mangel paa Bræmer Steen, som ved Contracten var loved«. Regningens endelige udseende, som Pfeiffer havde besvær med at slutte overenskomst om med enkegrevinde Levet- zaus byggekommissær, regimentskvartermester og senere justitsråd Emanuel Thygesen,14 blev i hvert fald på 13.275 rdl., hvad denne tilbød, mens stenhuggermesteren mente sig berettiget til at forlange 14.043 rdl.