HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER 4 9 Den samme spore fik nu ikke Jacob Fortling, der stammede fra Tysk­ land og fra 1739 virkede som stenhuggermester på Christiansborgs stilladser .4 Denne foretagsomme mand, der skulle blive matadoren i Kastrup på Amager, tog sig af det grovere stenhuggeri, hvortil det var knap så vanskeligt at finde folk, omend de måtte hentes sydfra, mens Didrich Gercken og hans mandskab blev overladt det mere billedhuggerprægede, som omfattede kapitæler, vinduesrammer og andet af bygningsskulpturel art. Det mest udsøgte i træ og sten var forbeholdt le Clerc; deraf den kongelige belønning. Jacob Fortlings lønningsregnskab over svende og lærlinge afsætter sig på denne tid som præcise lag med millimetertynde mellemrum i Slotsbygningskommissionens bilagspakker. I ugen fra den 22. juni til den 27. juni 1739 ses da blandt 45 svende »Petter Pfeiffer« at have arbejdet i halvanden dag ved slottets hoved- og tåmtrapper. Johan Peter Pfeiffer, der var indvandret fra Umstad i Hessen-Darmstadt i Midttyskland og født i 17 18, kan følges på den store byggeplads fra uge til uge i den kommende periode med enkelte afbrydelser, nu og da med ekstra arbejde.5 Senere dukker den 31-årige »Wilhelm Besche« op på den lange navneliste, nemlig den 17. april 1 741 , da forårets byggeri på Marmorbroen blev indledt. Georg Wilhelm Bæse- cke stammede fra Braunschweig .6 1 juli nævnes begge svende for første gang sammen i et ugeregnskab. Ved Frederiksholms Kanal har de lært hinanden at kende, måske fundet samme logi og i fællesskab deltaget i de bataljer, som gang på gang udspilledes mellem de rivaliserende, fremmede håndværkssvende på den kongelige byggeplads.7 Forskelle i nationalitet og faglig tradition satte gemytterne i kog, men tillige var svendene sig bevidste, at de var en mangelvare, og »vilde strejker« hørte derfor til dagens orden, når de fandt deres forhold utilfreds­ stillende. Hvad fik en stenhuggersvend til at forlade sin fødeegn og drage over Østersøen? Det eventuelle personlige motiv unddrager sig ana­ lyse, men håndværkernes skik at tage arbejde en tid i udlandet, i nogle tilfælde resten af livet, var rodfæstet, og en sikker dagløn er vel svar nok. Under Christiansborgs opførelse fik en læredreng udbetalt 24 sk. pr. dag, en svend modtog fra 24-32 sk. og mestersvenden 56 sk.; dette var vintertaksten fra oktober til marts. Om sommeren, hvor håndværkerne var i sving 1 o timer daglig, udgjorde aflønningen hen