HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

48

S T E N H U G G E R N E G. W. BÆSECKE OG J . P. P F E I F F E R Indblik i Amaliegade 15 og 17 AF TORBEN EJLERSEN

Det er festligt at passere Amalienborg Plads og lade øjnene glide fra rytterstatuen i midten og hen over de kongelige palæer. Kolonnaden bliver da en højtidelig afsked med det åbne pladsram, hvorefter alt igen føles mere snævert og dagligdags. Og dog, et par facader på højre hånd genopliver stemningen fra før et øjeblik; de tilhører gårdene Amaliegade 15 og 17. Disse bygninger er ofte afbildet og deres udseende beskrevet og analyseret i den topografiske og kunst­ historiske litteratur, og det har for længst været formodet og er senere blevet bevist, at Nicolai Eigtved har ansvaret for den arkitektoniske udformning.1 Mindre kendt er imidlertid bygherrerne, selvom det er blevet sagt, at de gennem den rige sandstensudsmykning synes at ville gøre om­ verdenen opmærksom på deres håndværksmæssige formåen som sten­ huggere.2 Denne profession gemmer sig bag de pågældendes initialer, som kan læses i kartoucher indsat i begge bygningers midterfag; på Amaliegade 15 GWB, Georg Wilhelm Bæsecke, og til højre på Amaliegade 17 JP P , Johan Peter Pfeiffer. Det turde være umagen værd at trække disse så godt som glemte håndværkere frem i lyset, så meget mere som der er tale om bygherrerne til de »mest raffine­ rede borgerlige Huse i Danmark fra det 18. Aarhundrede«.3 7. Et par stenhuggere bliver mestre Da det netop ombyggede Københavns Slot var revet ned, og det nye Christiansborg stod under opførelse i 1 730 ’me, blev der hårdt brug for bygningshåndværkere, langt flere end landet selv kunne skaffe. Det gjaldt ikke mindst stenhuggere. En af de ledende kunstnere ved byggeriet, franskmanden Louis Augustin le Clerc, blev derfor beløn­ net med 100 rdl. af Christian V I for hver sten- eller billedhugger­ svend, som han kunne lokke op til den travle byggeplads fra udlandet.

Made with