HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

GUDMUND BOESEN

4 4

fald arbejdede de øjensynlig et par år sideordnet for hoffet, indtil de Bray forsvandt helt ud af billedet 167 1. Chr. van Bracht nævnes deri­ mod som »den hollandske lakserer« på fast løn i de kgl. regnskaber til 1706 og arbejdede for kongen med marmorering og lakering næsten til han over 80 år gammel døde i 1720. Men den hollandske lakerer­ tradition i Danmark uddøde ikke med ham, i den må han have op­ draget sine tidligt afdøde sønner og sin svigersøn Carsten Tønder, der 1 73 1 fik konfirmeret en tidligere bestalling som hoflakerer.40 Efter­ hånden synes det traditionelle lakererarbejde især at have gået ud på fremstillingen af de brillantlakerede rammer, der stadig findes om ad­ skillige billeder fra de kgl. samlinger og altid tilskrives familien van Bracht. Men kineserierne var ingenlunde gået af mode på Frederik IV ’s tid, og når Carsten Tønder 1 723 anbragte sin signatur under Fr. de Brays på en af sengekammerets fyldinger, må det betyde, at han som sin svigerfader syv år tidligere har kunnet påtage sig at renovere et af Rosenborgs kinesiske værelser fra 1660’eme. Måske er det hans pensel, vi har ment at kunne spore i nogle formodede tidlige opmalin­ ger i visse af fyldingerne. Det er fascinerende at dykke ned i det 17. århundredes Kina-inter- esse. Nu afløstes tidligere århundreders fantasiforestillinger af sikrere viden gennem historiske og geografiske værker og rejsebeskrivelser — og det er ganske bemærkelsesværdigt at se, hvor hurtigt i al fald nogle af disse værker er nået til Danmark. Gennem importerede genstande af mange slags fik man mulighed for håndgribelig berøring med østens kultur - også i Danmark. Selv om kineseri-indslaget i tidens de­ korative kunst kan kaldes modepræget, går det dog hånd i hånd med den dybere interesse for Kina. Det er selvfølgelig umuligt at sige, hvil­ ken rolle Frederik I II personlig har spillet for boganskaffelser og for indkaldelsen af de Bray. Men med denne mands ankomst grundlag­ des i al fald en hollandsk lakerertradition i Danmark, der holdt sig le­ vende i det mindste i et par menneskealdre. Det er helt ejendommeligt, at tre mænd, som efter hinanden bar traditionen i hoffets tjeneste, alle har haft en hånd med i dekoratio­ nerne på Rosenborg - det er som om der sluttes en ring med Carsten Tønders signatur 1723. Rosenborgs kineserier er et spændende indslag i dansk rumkunsts historie, men må også ses i internationalt perspek­ tiv. Selv om de ikke mere kan dateres så tidligt som 161 5, er de stadig